Se det på nettet

Horisont: Putins dødsliste

Horisont: Putins dødsliste (1+2) (7,5 IMDB). "Det er sørenjensemig da Christo Grozev!" tænkte jeg benovet, da en vaks, lille mand stille sig ved vores gruppe på vej ind i Bremen Teatret for at se Navalny, den forrygende film om mordforsøgene på lederen af den demokratiske, russiske opposition.

Det næste kvarter holdt jeg godt udkig efter sæt af snuskede personer med slaviske/tjetjenske træk og kolde øjne.

Men  vi var heldige. Ingen grove agenter mødte op for at slå Christo Grozev og Maria Pevchikh ihjel den aften i København.

Agenterne kom først senere efter de overlevende.

Volkov blev angrebet med hammer i Litauen (video), Osechkin blev beskudt i Frankrig, og Grozev og Dobrokhotov blev forfulgt af de bulgarske agenter med kidnapning og drab for øje. "Putin hader virkelig Grozev," sagde lederen af den bulgarske bande.

Der er desværre ikke meget skriveri om Grozev i Danmark, men læs endelig den bitter-søde og forhåbentlig stadig korrekte The Man Putin Couldn’t Kill i NYT.

Man kan støtte Grozev og co. via en donation til Bellingcat (desværre kun fradragsberrettiget i Holland). Bellingcat er en stor, effektiv og ekstremt vigtig organisation med et årligt budget på mange millioner. Vi støtter får de mest utrolige undersøgelser (over hele verden) for pengene.

Henne på Patreon er vi så sølle 274 internationale medlemmer, der støtter oppositionen i Rusland med 40.000 kroner pr. måned. Vi får også de mest utrolige undersøgelser og fænomenale videoer for pengene. De meste populære videoer om Putin og hans kriminelle system er blevet vist 30-130 millioner gange på Youtube!. De er også i særklasse gode, og der er engelske undertekster.

Men se den forrygende dokumentar om Grozev på DR!

12. jun 2025
Anmeldelse!
About a hero
11. jun 2025
Anmeldelse!
Den sidste rejse
8. jun 2025
Anmeldelse!

Den sidste rejse

4 ud af 5 gode hvidvine udtalt på fransk⭐⭐⭐⭐

Hvis man er svensker ved man, at Filip og Fredrik har gjaldet sig igennem diverse underholdningsprogrammer på SVT i årtier.

Er man dansker, ser man bare et par energiske...Læs mere

Anmelder: 
Steven Snedker
Promising Young Woman
8. jun 2025
Anmeldelse!

Promising Young Woman

4½ ud af 5 abefester for viderekomne⭐⭐⭐⭐

Fremragende instruktør- og filmforfatterdebut for multitalentet Emerald Fennell (kendt fra rollen som Camilla Parker Bowles i “The Crown”), der med denne tragikomiske...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
At klappe med een hånd

At klappe med een hånd (stream/optag) (6,6 IMDB). Gode skuespillere i en udmærket komedie, der desværre falder sammen i 3. akt. Som det så ofte sker.

5. jun 2025
Anmeldelse!
Gran Torino
1. jun 2025
Anmeldelse!

Gran Torino

5 ud af 5 gnavne gamle mænd😠😠😠😠😠
😠

Det her er i enhver henseende en fantastisk film. Den har intet til fælles med Eastwoods tidligere tour de force, 'Million Dollar Baby', men den er lige så fremragende på sin...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
De nådesløse
30. maj 2025
Anmeldelse!

De nådesløse

4½ ud af 5 skamferede ludere⭐⭐⭐⭐

Clint Eastwoods mesterværk holder stadig. Den mest realistiske western nogensinde. Jeg kan kun komme på én film, der har endnu flere usympatiske personer på rollelisten, og det...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
The A-Team

The A-Team (stream/optag) (6,7 IMDB). Google AI Studio, oversæt DRs filmomtale til filmanmeldersprog.

"En kvartet af marginaliserede skikkelser, mærket af en fortid defineret af systemisk vold, konfronteres med et kafkask anklageskrift, der truer med at opløse deres allerede fragmenterede identiteter. Deres efterfølgende odyssé er ikke blot en jagt på en ydre fjende, men en dybdegående sondering af skyld, retfærdighed og den menneskelige eksistens iboende irrationalitet. Med et kompromisløst visuelt sprog og en elliptisk narrativ stil udforsker filmen magtens arbitrære natur og individets desperate kamp for agens i en verden, der synes at have mistet sin moralske forankring. Forvent en rå og uafrystelig meditation over traume og trods."

30. maj 2025
Anmeldelse!

The A-Team

3½ ud af 5 brændende bildæk⭐⭐⭐

Fed underholdning uden de store plothuller. Men nok hurtigt glemt igen.Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard
Pale Rider
29. maj 2025
Anmeldelse!

Pale Rider

4 ud af 5 navnløse hævnere⭐⭐⭐⭐

En af Eastwoods absolut bedste hjemmelavede westerns. Et lidt trivielt manuskript, men så velspillet, -instrueret og -fotograferet, at det er en fryd.

Områdets stærke...Læs mere

Anmelder: 
Steven Snedker
Nålens øje

Nålens øje (stream/optag) (7,1 IMDB ). Væmmelig, tysk spion gør alt for at overleve på sin flugt gennem England og ender på en skotsk ø med (efterhånden) dalende befolkningstal.

Den danske filmplakat fra 1981 lover [verbatim]:

Kodenavn: 'Nålen' - Våben: En syleskarp stilet - Profession: Tysk spion

Han undslap hele det britiske sikkerhedsnet med altafgørende, top-hemmelig viden.

Storfilmen efter Ken Follet's forrygende spændings-bestseller "STORM-ØEN ".

24. maj 2025
Anmeldelse!
Masterminds
23. maj 2025
Anmeldelse!
Tåge i august

Tåge i august (stream/optag) (7,3 IMDB). Før det nazistiske styre dræbte millioner af jøder og østeuropæere, udryddede de tyngende eksistenser ("Ballastexistenzen") med "livsuværdige liv" ("Vernichtung lebensunwerten Lebens").

NS-Tötungsanstalt Sonnenstein var pilotprojektet, og Tåge i August følger en stakkels, lille 13-årig dreng ind i nazisternes nyoprettede udryddelsesmaskine. Vi får set dagligdagen og det både trætte og begejstrede personale. Det er rystende og modbydeligt.

Selv faldt jeg ved et tilfælde over det ukendte museum ved Scholss Sonnenstein, tidligere NS-Tötungsanstalt Sonnenstein.

På en tur på vej mod malervejen (anbefalet) og det smukke Saksiske/Böhmiske Schweiz (anbefalet), gjorde vi holdt ved at nydeligt, solbeskinnet slot ved Elben for at spise madpakke (anbefalet)  -  og fandt  så, lidt tilfældigt, ud af, at cirka 15.000 uskyldige var blevet dræbt lige der 70 år tidligere.

Når Femern-forbindelsen åbner, vil man kunne tage toget og ankomme til Hamburg på 2,5 timer, Berlin 4,5 timer om Pirna/Sonnenstein 7,5 timer. Noget hurtigere og behageligere end bilturen.

Tåge i august kan også være et udgangspunkt for at diskutere hvem der egentlig bidrager til samfundet.

 

19. maj 2025
Anmeldelse!
She Said

She Said (stream/optag).  Journalister arbejder hårdt og ufortrødent med at afdække Harvey Weinsteins seksuelle overgreb. De sidder tit i ægtesengen med computer. De modtager tit opkald, når de sover. Når de får noget spændende at vide, befinder de sig ofte på punkt A, så de kan løbe hen til punkt B for at fortælle det. De mødes tit med kilder på diners eller restauranter. Disse kilder afbryder ofte dramatisk samtalen efter 5 minutter.

En solid tilføjelse til genren.

16. maj 2025
Anmeldelse!

She Said

5 ud af 5 seksuelle rovdyr⭐⭐⭐⭐⭐

"She Said" er et dokudrama, der lægger sig i kølvandet på kendte graverjournalist-film som "All the President's Men", "The Post" og "Spotlight" med beretningen om New York...Læs mere

Anmelder: 
Niels Søndergaard

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.