Det skjulte (stream/optag) (7,2 IMDB). Sådan noget langsom, mørkt krimi-noget ligesom Broen. Nogen er myrdet/holdt fanget og et hold af politifolk og tv-seere med problemer må få bragt orden i verden.
Se det på nettet
- Overblik - se 20 omtaler pr. skærmfuld.
- Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.
Charité (stream/optag) (7,7 IMDB). Ah, en lægeserie. Det betyder smukke og kloge læger og sygeplejersker og masser af livsfare - måske endda for små, søde børn - i hvert afsnit. Vor smukke, nystartede sygeplejerske er en 23-årig fotomodel, mens de kompetente og attraktive læger er fordelt lidt mere ud over aldersspektret.
Man lærer også lidt medicinsk historie og ser væmmeligt pirrende operationer.
Pusher 2 (stream/optag) (7,4 IMDB). Supersadistisk kig på samfundets bund.
DR har også lidt om nogle rigtige pushere.
Lang historie kort (stream/optag) (6,5 IMDB). En bittersød romantisk komedie med folkekære skuespillere. Cosi Fan Tutte er sikkert finere at se, men tager dobbelt så lang tid.
Philadelphia (stream/optag) (7,7 IMDB). For en generation siden var det ikke helt let at lave en Hollywood-film med om en AIDS-ramt bøsses kamp for sine faglige rettigheder. Der skulle både hetereoseksuelle Tom Hanks og Antonio Banderas akkompagneret af en meget heteroseksuel Bruce Springsteen og en meget usexet retssal til for at få filmen lavet i Hollywood.
Idag bøtten vendt og det kan være problematisk at lave en film om en AIDS-ramt bøsse hvis han spilles af en såkaldt gay-for-pay hetereseksuel skuespiller. Ovre hos Oprah synes i hvert fald 1/3 af læserne, at det er forkert at hyre typer som Tom Hanks og Antonio Banderas til bøsse-roller. Hvis man kan stole på afstemningen.
Samtiden roste Philadelphia for dens mod og lovede at der, trods begrænsningerne og den belærende tone, var et par fine følelsestoppe.
Kampagnen mod klimaet (stream/optag). Olieindustrien betaler mennesker for at lyve og så tvivl om forureningens både langsigtede og kortsigtede effekter. Det giver vores og især de kommende generationer nogle helt forfærdelige problemer.
Langt de fleste problemer starter med en løgn. Fortæl sandheden - eller lyv i det mindste ikke, som Dr. Peterson formaner. Husk at irettesætte de af dine venner/kolleger, der lever fint af at lyve. Tja. Du bør sikkert også rettesætte de, der lever dårligt af at lyve.
Små ulykker (stream/optag) (6,4 IMDB). Letløbende og uhøjtideligt komediedrama.
Den store Buster Keaton (stream/optag) (7,5 IMDB). Det er nok sjovere at høre Buster Keaton blive rost af Quentin Tarantino go Mel Brooks for sine utrolige stunts i de 100 år gamle stumfilm end det er at se en af disse simple falden-på-halen-komedier.
Motocross-surfing (stream/optag) (8,3 IMDB). Hvis sportssæsonen har været lidt flad, kan du altid spæde til med lidt imponerende sportsgrene.
Der er mindst 60 afsnit hos Red Bull.
Masser af hektiske elektriske trommer og bydende mandestemmer, der afløses af svulmende sejrsmusik, når det går godt.
Fawlty Towers (stream/optag) (8,8 IMDB). Råb det fra hustagene: begge sæsoner af en af verdenshistoriens morsomste tv-serier helt gratis og helt vidunderlig. Dog kun i 480p. Ucensurerede versioner (naturligvis)!
Drømmen (stream/optag) (7,3 IMDB). Film, der med uimodsigelig autoritet siger, at oprøret mod uimodsigelige autoriteter er af det gode. En gammel og olm Bent Mejding er superskurk, hvilket selvfølgelig ikke er nær så interessant og raffineret som superskurkene i den fænomenale Force Majeure.
Lav evt. en ikonografisk analyse af PR-billedet herunder før du ser filmen.
Okay (stream/optag) (6,5 IMDB). En snart 20 år gammel, bittersød komedie med Paprika Steen. Måske værd at se hvis man sad i et sommerhus og det regnede og man ikke kunne samle sig om de nye podcasts fra Megan Daum eller Josh Szeps.
Mors lille pige (stream/optag) (6,2 IMDB). Let fransk komedie om en enlig mor hvis sidste barn flytter hjemmefra.
Nordkraft (stream/optag) (6,8 IMDB). Det er ikke let eller rart at være narkoman. Det kan man forsikre sig om i to timer med denne film.
To timer er en time mindre end Hari hos Rogan.
Dancer in the Dark (stream/optag) (8,0 IMDB). 2 timer og 20 minutters uforskammet melodrama, der vandt de gyldne palmer i Cannes for 20 år siden.
Morricone Conducts Morricone (stream/optag). God musik kan ikke rigtig ødelægges af symfoniorkester og slet ikke af ukulele. Men Morricone bliver nu ofte lidt sjasket i symfoniorkester-udgave.
Omvendt har Montreux Jazz Festival altid bragt det bedste og mest ægte frem i de optrædende. Der lyder live-versionen tit bedre end originalen.
Det plejer at være de rige og modige der tager til opera på The Met og på mondæn natklub i Berlin.
Men i disse Corona-tider kommer The Metropolitan Opera og Watergate-natklubben hjem til sky og fattige dig med deres 1.000-kroners forestillinger.
Helt gratis.
Du kan så gemme hele baduljen til du rent faktisk har tid til at nyde det.
Du kan også smage kort på det, spytte det ud igen og sige til dig selv, at du ikke går glip af noget.
[Opdatering 20.07.2020] Photon er hele 7 timers nådesløs tæppebankermusik, og henne på United We Stream er der nået til byer som Tblisi, Moskva, Detroit og Barcelona. Bliver du særlig forelsket i en DJ, så tjek om de ikke, som fx. Rødhåd, har et eget streaming-sted med musik.
Teknisk: hvis du bare vil gemme musikken som mp3: start FFMPEG batch converter, indlæs videofilen du lige har optaget, og vælg Wizard - Audio preset. Sæt Output path og Start sequential.
I Watergate Berlin-tilfældet (5 timers klubmusik fra Berlin, en 4 GB video), bliver aac-filen på ca. 275 MB, mp3-filen på ca. 400 MB og Flac-filen på 3.300 MB. Man kan ikke rigtig høre forskel på de tre filer.
Danish Dynamite - legenden om de bedste (stream/optag). Så dryppes der nostalgi og manende dokumentar ud til de danske fodboldfans. Ét afsnit om ugen - og så væk igen. Medmindre man har andre planer.
Dertil er der 8 andre fodbolddokumentarer - bla. en om dengang det danske kvindelandshold vandt verdensmesterskabet i 1971.
Breaking the Waves (stream/optag) (7,8 IMDB). Arbejdsulykker er noget værre noget. Men Lars von Triers øjner øjner muligheder i stedet for begrænsninger i denne 2½ time lange Cannes-vinder.
Colette (stream/optag) (6,7 IMDB). Der burde være kostumedrana nok med både Downton Abbey, Belgravia osv. på DR. Men det her har Kiera Knightly i hovedrollen.
Julieta (stream/optag) (7,1 IMDB). "I centrum står de to underskønne og sindssygt dygtige skuespillerinder Emma Suárez og Adriana Ugarte, der spiller henholdsvis den ældre og den yngre Julieta. Dem kunne man betragte åndeløst i timevis." skrev Katrine Sommer i Jyllands-Posten. Det er dog ikke en af Almodovars bedste.
Spritterne på Blågårds Plads (stream/optag). Under-Danmark for 50 år siden.
EU Screen er i det hele taget ret interessant. TItusinder af tv-indslag fra EUs historie. Danmark er ganske velrepræsenteret med 3.000 videoer. Man kan søge efter alt fra jazz over ski til sport.
Prag (stream/optag) (6,7 IMDB). De lødige anmeldere faldt i svime.
Men Casparus skrev
Handlingen er ikke-tilstedeværende og dialogen komplet ligegyldig. det eneste gode jeg har at sige om filmen er, at den er underlagt med noget ganske udemærket violinmusik. Pigerne kan glæde sig over at gense Mads Mikkelsens bare og vi mænd kan ærgre os over, at der ikke var meget at hente i sexscenerne - ud over altså hr. Mikkelsens bare
Man kan more sig over denne kyniske tilgang til film.
Men læser man Tobias' fortrinlige anmeldelse af Prag (med spøjlers), går det op for en, at exploitation-film (læs gerne den mere udførlige engelske udgave) måske også indbefatter tilsyneladende lødige dramaer. At middelklasseægtepar - centraleuropæisk storby - violinsovs måske ikke er meget finere end genren babes&biler.
Søren Ryge sæson 2020 (stream/optag) (7,5 IMDB). Den store humanist og havemand har stadig gode og sjove fortællinger i ærmet.
Artes Opera-sæson 2019/2020 (stream/optag). Hvis der er noget de kan nede i Europa er det operaer. Lohengrin, ParsifalCosi Fan Tutte, Tryllefløjten og alle de andre publikumsfavoritter sprøjtes ud af Arte tv i 720p og sprød 32bit/48 KHz AAC.
Fint nok til en lille skærm og nogle store højttalere.
Du kan trække lyden ud af videoen og gemme den som god mp3 med FFMPEG Batch AV Converter.
Kan du ikke lide opera, er det også fint. Det får måske mere respekt end fortjent.
Belgravia (stream/optag) (7,5 IMDB). Til de, der efterhånden har slidt Downton Abbey tynd: et nyt drama fra gamle dages England.
Hævnen (stream/optag) (7,6 IMDB). Nok et velspillet drama til din Susanne Bier Collection.
2*1 times snak med Henning Jensen (stream/optag). Kharng'eli skuespiller Henning Jensen fortæller om sin vej til skuespillerfaget, sine problemer, sin kamp for respekt.
Monty Python's Flying Circus (stream/optag) (8,8 IMDB). Så dryppes der dagligt et komplet og ucensureret afsnit MP ud til de danske streaming-kunder. Måske for sidste gang.
Efter brylluppet (stream/optag) (7,7 IMDB). Et af Susanne Biers bedre dramaer. Med fine skuespillere og i 1080p. Bedre end Elsker dig for evigt.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.