Speak No Evil (2022)

Det her er nok den mest ubehagelige film, jeg har set siden “Eden Lake”, og det er ikke på den fede måde, for den virker faktisk efter hensigten, hvis man meget gerne vil skræmmes. Jeg har ikke lyst til at se den igen, og jeg har egentlig heller ikke lyst til at anbefale den, men er nødt til at anerkende, at den dæleme er godt lavet. Stemningen starter med sol og sommer i en ferie i Toscana, hvor en ung dansk familie møder en tilsvarende nederlandsk og bliver inviteret til dennes hjem et sted ude på bøhlandet i Holland. Opholdet her starter stille og roligt med små kulturelle uoverensstemmelser, der langsomt vokser til akavede, tåkrummende pinagtigheder og til sidst accelererer til noget, jeg bedst kan sammenligne med Peter Madsens ubåd. Det langsomme forløb er fremragende opbygget, og som tilskuer bliver man mere og mere utryg, for der er et eller andet, der er helt galt, men det er svært at sætte fingeren på det. Mere kan og vil jeg ikke røbe, og når jeg ikke giver den fem point, skyldes det en del logiske huller, som måske ikke er så skæve endda, da mennesker på kanten ofte gør dumme og ulogiske ting. Det er en dansk produktion, instrueret af Christian Tafdrup (ham med “En frygtelig kvinde”), og hvis du vil se en rigtig skrækfilm i modsætning til amerikansk hyggehorror, er den et must. Men det er bestemt ikke nogen behagelig oplevelse.

Anmeldelse: Eden Lake

5 ud af 5 hobbyknive. Romantisk weekend forvandles til et grufuldt mareridt for Michael Fassbender og Kelly Reilly, da de løber ind i en ungdomsbande ude i den grønne skov med nogle af filmhistoriens bedste paranoiascener til følge. Møgubehagelig på den fede...