Pludselig skifter man hovedperson i serien. Væk er Paul Walker, og i film nummer 3 kommer Lucas Black ind fra højre i rollen som Sean Boswell, en skidt 18-årig knægt, der sendes over til sin udstationerede far i Japan for at undgå at blive fængslet for gaderæs i USA. Lucas Black var på indspilningstidspunktet 23 år og lidt for gammel til rollen, men pyt ... det er jo bilerne og damerne, det drejer sig om her ─ og ikke mindst det japanske bagtæppe samt vinklen hjulspind eller drifting, som det hedder på amerikansk (deraf filmens undertitel). Filmatiseringen er efter min mening den mest vellykkede af de tre første i serien, og den taiwanesiske instruktør Justin Lin har da også senere bidraget til franchisen.

I "Tokyo Drift" præsenteres vi også for en anden af seriens hovedpersoner, Han (Sung Kang), der godt nok dør her, men allerede er med i næste film igen. Forklaringen viser sig senere at være, at Tokyo Drift er et flashforward, så hvis man skal se serien i den rigtige rækkefølge, skal #3 lægges ind mellem #6 og #7.

Og som rosinen i pølseenden dukker Vin Diesel (ukrediteret) op, så filmen smukt kittes sammen med de forrige og følgende i serien, hvor også Sean Boswell dukker op igen (i 7'eren og 9'eren).