Første gang jeg så den film, blev jeg skræmt fra vid og sans. Det blev jeg ikke denne gang. Tiden er løbet fra den, og dens udtryksformer fremstår på mange måder som gammeldags og corny, men én ting har den forstået, og det har efterfølgerne ikke: Spar på effekterne! Her består de mest af lyde og drejende dørhåndtag, og det er virkelig spooky. De victorianske kulisser og rekvisitter hjælper også på det. Det var dér, Kubrick gled i spinaten med "The Shining", da han udskiftede romanens støbejern og messing med beton og rustfrit stål.