The Killer (2024)

Selv om historien ikke er så intens og dyster som John Woos egen blodige original af samme navn fra 1989, er 'The Killer' (lavet til streamingtjenesten Peacock) stilistisk en nedtonet tilbagevenden til hans velkendte stil fra halvfemserne og begyndelsen af nullerne (som set i 'Broken Arrow', 'Face/Off' og 'Mission: Impossible 2')

Woo har været en stor inspiration for filmskabere som Quentin Tarantino og Robert Rodriguez, og det er en fornøjelse at se, at den nu 77-årige instruktør stadig kan levere eksplosive forfølgelsesscener og skudvekslinger med fantastisk stuntarbejde.

Luc Besson opfandt så at sige den kvindelige snigmorder med 'Nikita' (og har brugt klicheen flittigt senere), og måske har Woo haft lyst til at gå ham i bedene, for handlingen er flyttet fra Hongkong til Paris, hvor Nathalie Emmanuel ('Game of Thrones', 'Fast and Furious'-serien) har den samme rolle som Chow Yun-fat i 1989. Hun er totalt sej og fysisk kompetent som Zee, en dødbringende og mystisk snigmorderske med noget nær Keyser Söze-status i den franske underverden. 

Sam Worthington gør et ret godt stykke arbejde som Finn, den obligatoriske mentor, der så noget særligt i Zee, da hun var ung og desperat, og gjorde hende til en dræbermaskine. Zee har dog ét princip: Hun dræber kun folk, der fortjener at dø.

I en flot filmet sekvens i en parisisk natklub rydder Zee et helt lokale fyldt med forbrydere med et samuraisværd og slutter af med at dræbe den sidste med en kapret pistol. Skuddet blinder også en sangerinde ved navn Jenn (Diana Silvers), og efter at Zee har konstateret, at Jenn er tilfældigt til stede og ikke kan identificere hende, beslutter hun at tage sig af den (midlertidgt) blinde pige og beskytte hende mod de mennesker, der ønsker hende død.

På et parallelt spor følger vi den hæderlige og ubestikkelige inspektør Sey (Omar Sy), og blandt andre arketyper møder vi en arrogant og (tilsyneladende) urørlig saudisk prins (Said Taghmaoui) og en magtfuld gangster kendt som "The Godfather of Paris" (Eric Cantona). Alle er mere eller mindre involveret i jagten på filmens macguffin, en stjålet heroinforsendelse med en gadeværdi på 300 millioner euro.

Efter at have skudt på hinanden i en times tid bliver Zee og inspektør Sey til sidst enige om at slå sig sammen mod herointyvenes bagmand, hvis identitet ikke skal røbes her, og det hele kulminerer i en hæsblæsende finale med piftende kugler, flyvende motorcykler og krav maga-akrobatik.

Alle genrens klicheeer er til stede i rigt omfang, og vi har set det hele før, så filmen er ren fanservice for Woo-aficionados, og selv om nogle påstår, at den er en bleg afskygning af originalen, er der smæk nok for skillingen til at tilfredsstille den gennemsnitlige popcorngnasker.

En af årets foreløbig bedste actionfilm.