Sidste film på min Spielberg-træskoliste, som jeg havde udskudt i sytten år, fordi rygtet sagde, den var kedelig. Den var godt nok også lidt tung i optrækket, men da der først kom gang i den, var den såmænd fornøjelig nok. Dog ikke en film, jeg nogensinde gider se igen. Ud fra det, jeg havde læst, havde jeg en forestilling om, at det var en socialrealistisk sob story om en østeuropæisk immigrant, der er strandet i en lufthavn, men det viste sig til min glæde og overraskelse at være en lys og let Capra-pastiche med en bittersød romantisk sidehandling. Fint nok, men ikke helt på Capra-niveau. Og nu står jeg så i den ulykkelige situation, at jeg ikke har nogen Spielberg-film til gode ─ ud over dem, han endnu ikke har lavet. May he live long and prosper.