The Titan (2018)

Det bedste, jeg kan sige om denne film, er, at billedsiden er i orden, og at filmens gale videnskabsmand, Tom Wilkinson, endnu en gang leverer en god  præstation. Emnet er teoretisk interessant for tekniknørder, men plottet er fortænkt og forvrøvlet, og Worthington kan ikke bære en seriøs hovedrolle. Han gjorde en god tegneseriefigur i Avatar, der har lighedspunkter med denne film, men den var også lavet som underholdning, hvor "The Titan" er unødigt ambitiøs. "The Titan" er illustreret videnskab, og det går langsomt, og det er kedeligt og ikke mindst utroværdigt. Udgangspunktet er, at menneskeheden er ved at ødelægge Jorden og må søge andre steder hen. Saturns måne Titan har en atmosfære, så lad os forcere en genetisk ændring af mennesket og flytte derop. Hvad man ikke tager hensyn til, er, at Titan er mere ugæstfri, end selv Jorden nogensinde kunne blive, og at det ville være langt mere fornuftigt at blive her og ride miljøkatastrofen af; nogle af os skal jo nok overleve. Filmen skildrer derefter, hvordan Worthington og hans kammerater langsomt ændres til væsener, der skal kunne leve i Titans giftige atmosfære og metanhave. Det er skarp luv til skurvede hoveder, og nogle af dem dør, og det går naturligvis ud over deres familieliv, hvilket ganske uforståeligt kommer bag på dem.

Værsgo. Jeg har givet dig prikkerne. Forbind dem. Det er hurtigere end at spilde halvanden time på at se filmen.