Velstanden har flere kilder
Man skal ikke gøre sig i nutpicking. Men man må vist godt henlede opmærksomheden på folkevalgtes økonomiske analyser, når de er opsigtsvækkende forkerte, ideologisk forblændede, ligger på børnehaveniveau.
Så: Rasmus Jarlov skriver, til et stort og generelt taknemmeligt publikum:
Novo Nordisks børsværdi er nu 2.500 milliarder kroner, og det er dermed det næstmest værdifulde selskab i Europa og nr. 19 i verden.
Vi kan godt lade som om relativt ligegyldige politiske beslutninger skaber velstand, men det er her pengene kommer fra.
Vi pragmatikere kan dog nuancere den udlægning:
Politiske beslutninger er på ingen måde ligegyldige. Novo ville ikke tjene nær så mange penge hvis det ikke var for politiske beslutninger i kraftige, købekraftige og lobbystyrede USA (de betaler ti-dobbelt pris). Velstand kommer ofte af politiske beslutninger.
Ligeledes påvirkes Novos velstand også positivt af de mange støttemilliarder vi skatteydere sender til dem. Velstand kommer ofte af politiske beslutninger.
Generelt
Ideologer kan kun se og tale om 30% af horisonten. De kan derfor være svære at tale med for pragmatikere, der dog - på gode dage og i medvind - kan se 80% af horisonten og gerne hører om de resterende 20%.
Her i notitserne er det set før ved Ayn Rand, Laffer og omtrent alle omtaler af velstand og ideologer.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar