Le Mans '66
Le Mans '66 (stream/optag) (8,1IMDB). Så er det Mavericks vs. Mappedyr igen. Med hårde replikker, fat i slipset, trykke op mod væggen og det hele.
Jeg tror, at jeg har set alle figurerne og scenerne før. Jeg har vist også hørt alle replikkerne før og før fulgt samme spændingskurve til Det Store Løb.
"Fars accept" er lavet på en lidt anderledes måde og der er ikke så meget blinkeri i det endelige opgør. Introduktionen af filmens eneste kvinde er tåkrummende klichefyldt.
Jeg sprang en halv time eller så over i midten. Gik formentlig glip af lidt.
Jeg kunne godt lide racerscenerne. Lidt ligesom luftkampe i 2. verdenskrig. Heltene taler beroligende til deres maskiner, repræsentanterne for aksemagterne skuler lusket.
Stik modsat virkeligheden er alle helte smukke og alle deres modstandere grimme.
Kun værd at se hvis man er sur på kontoret og mappedyrene og vil være maverick.
Dertil:
Masser af product placement for Smirnoff og Coca-Cola.
Der burde have været et engelsk flag emoji og en te-kande emoji i hjørnet af skærmen hver gang, Christian Bales overdrevent engelske figur beder om te og sandwiches.
"Og da de endelig skal til Le Mans, beskrives det som at tage i krig i Europa. Hovedfjenden, de italienske Ferrari-kørere, ligner til forveksling arrogante, tyske jagerpiloter. " skrev de i mere positivt stemte Ekko.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar