Weekendens film på DR, uge 29-2022

Spis bed elsk DR2 Live 28.7.2022 22.55 (stream/optag) eller R2 Live 30.7.2022 13.35 (stream/optag) (5,8 IMDB). Rig, smuk, New York forfatterinde mener ikke at hun passer ind i rollen som potentiel mor og hustru. Forlader manden og tager rundt i verden og spiser på restaurant med smukke mennesker. Hun begæres af smukke mænd, der er ti år yngre og eksotiske. Kvinder er alle gode venner og Julia Roberts er altid midtpunkt. To timers "Because you deserve it!", der måske alligevel er lidt bedre end anmeldernes dom. I hvert fald smukkere end virkeligheden.

Den osmanniske løjtnant DR2 Live 29.7.2022 20.00 (stream/optag) (6,4 IMDB). Smukke mennesker bliver forelsket i en flodbølge af strygersovs i det solbeskinnede syden. Dårlig.

Red DR1 Live 29.7.2022 21.55 (stream/optag) (7,0 IMDB). Letbenet actionspas med gavtyveagtrige Bruce Willis. Har dog nogen fremdrift.

Girl DR2 Live 29.7.2022 22.55 (stream/optag) (7,1 IMDB). Balletdreng vil være balletpige. Det er et svært og sorgfuldt projekt.

Unsane DR1 Live 29.7.2022 23.40 (stream/optag) (6,4 IMDB). Manuskriptet er måske ikke i top. Men Soderberg kan gøre "Jeg er en smuk, ung kvinde fanget på en galeanstalt" både uhyggelig, spændende og medrivende.

Black Rain DR2 Live 30.7.2022 17.50 (stream/optag) (6,6 IMDB). En ligegyldig action-farvelade af Ridley Scott. Michael Douglas er panser i Japan og de løber lidt rundt og råber. HBO-folk vil måske sætte mere pris på Tokyo Vice. Man spilder godtnok mere tid, men kommer lidt tættere på en japansk hverdag med små lejligheder og fæle gangstere.

Congo DR2 Live 30.7.2022 20.00 (stream/optag) (6,1 IMDB). To norske lejesoldater i Congo. Deres chaufføren bliver dræbt. Af hvem? Det finder vi nok aldrig ud af. I Congo er man dog sikker på at det er de afpresningsmodne nordmænd, der har gjort det, og idømmer dem en dødsstraf som forhandlingsudspil.

Moulin Rouge DR2 Live 30.7.2022 22.55 (stream/optag) (7,6 IMDB). De er unge og smukke og synger og danser på livet løs i en medrivende farvelade.

Fighter DR1 Live 31.7.2022 14.25 (stream/optag) (6,5 IMDB). De er unge og smukke og kæmper kung-fu på livet løs. Men det kan den enes far ikke lide. Drama for unge.

Hysteria DR2 Live 31.7.2022 15.00 (stream/optag) (6,7 IMDB). Let pinlig britisk komedie. Rupert Everett som Edmund St. John-Smythe er filmens største trækplaster.

Guernseys litterære kartoffeltærteklub DR2 Live 31.7.2022 22.55 (stream/optag) (7,3 IMDB). Et ærkebritisk romantisk drama i 2. verdenskrigs skygge. Med smukke Jessica Brown Findlay i hovedrollen.

Serena DR2 Live 1.8.2022 23.00 (stream/optag) (5,4 IMDB). Bradley Cooper og Jennifer Lawrence er smukke og deres kærlighed er dødsdømt. Melodrama for alle pengene. Men ikke melodrama, det er værd at bruge tid på.

God nyhed
TV4ever 2.0 er her. For de få heldige og støttende.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.