Weekendens film på DR, uge 32-2022

Divergent DR1 Live 12.8.2022 21.55 (stream/optag) (6,6 IMDB). Misforståede, mærkelige teenagere (der alle er fotomodeller) kæmper mod et råddent system, de egentlig ikke vil optages i. En historie så gammel som teenagere og , til dels, menneskeheden selv. Desværre er filmen noget ujævnt rod, så man skal nok være teenager for at få bare lidt godt ud af den. Unge, smukke 39-årige Kate Winslet spiller "den gamle dame".

Dommerens valg DR2 Live 12.8.2022 23.30 (stream/optag) (6,7 IMDB). Det er ikke kun politifolk, der skal træffe svære beslutninger mens de har rod i privatlivet. Det sker også for dommere. Emma Thompson spiller som altid fortrinligt i dette meget voksne drama om en dommer, der skal tage stilling til om et barn i praksis må begå selvmord af religiøse årsager.

Juryen DR1 Live 13.8.2022 00.05 (stream/optag) (7,1 IMDB). Ak, endnu en John Grisham-filmatisering med udmærkede skuespillere der langsomt æder sig igennem hele det lange plot. Se forfilmen, før du beslutter dig til at bruge 4/Gb harddiskplads eller - værre endnu - 2 timer.

Crocodile Dundee II DR1 Live 13.8.2022 20.00 (stream/optag) (5,7 IMDB). Ak, endnu en Crocodile Dundee-film der langsomt æder sig igennem de mange mildt underholdende, men svage, komedieoptrin. Se forfilmen, før du beslutter dig til at bruge 4/Gb harddiskplads eller - værre endnu - 2 timer.

The Kindness of Strangers DR2 Live 13.8.2022 20.00 (stream/optag) (6,4 IMDB). Lidt dansk New York-romantik af Lone Scherfig. Kritikerne brød sig ikke om den.

Filmperler: You Were Never Really Here DR2 Live 13.8.2022 23.00 (stream/optag) (6,8 IMDB). Hvis filmen havde heddet HAMMERHÆVNEREN og hovedpersonen havde moret sig med at slå folk (der mestendels fortjente det) ihjel med en hammer, ville det være en væmmelig film ingen dannede mennesker ville se. Men nu har hovedpersonen (Hammerhævneren) det ikke så godt med sig selv og stirrer en del tomt ud i luften. Det gør automatisk spektaklet dybere. Lynne Ramsay vandt "Bedste manuskript" i Cannes og Joaquin Phoenix vandt "Bedste mandlige hovedrolle" i Cannes. Dertil indkasserede filmen 23 andre (noget mindre prestigefyldte) priser. Kun for voksne, der er nogenlunde vant til sadisme-niveauet i den gennemsnitlige gangsterfilm.

God nyhed
TV4ever 2.0 er her. For de få heldige og støttende.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.