Weekendens film på DR, uge 35-2022

Den blomstertid nu kommer DR2 Live 2.9.2022 20.00 (stream/optag) (6,0 IMDB). Svensk konspirations-action-thriller med noget ret spændende og upopulært: usympatiske, dumme og uheldige hovedpersoner. Lavet med hjerteblod på lavt budget.

De tre musketerer DR1 Live 2.9.2022 21.50 (stream/optag) (5,7 IMDB). En nogenlunde kulørt, men alt for hakkende version.

Slumdog Millionaire DR1 Live 2.9.2022 23.35 (stream/optag) (8,0 IMDB). Aldeles underholdende 8-dobbelt Oscarvinder. Instriueret af Danny Boyle og fotograferet af Anthony Dod Mantle. Så det er en medrivende og smuk fornøjelse.

Det første store togrøveri DR2 Live 3.9.2022 18.00 (stream/optag) (6,9 IMDB). "Et kup med fut i" (den originale danske titel) foregår i 1850'erne og handler om togrøverier. Sean Connery og Donald Sutherland klarer deres respektive roller ganske godt. Lidt 45 år gammel harmløs underholdning.

De Røde Pingviner DR2 Live 4.9.2022 01.15 (stream/optag) (5,9 IMDB). I Ruslands kaotiske 1990'ere forsøger nogle amerikanere at peppe nationalsporten hockey. Men det ender i strippere, gangstere og mord.

En kort en lang DR1 Live 4.9.2022 13.45 (stream/optag) (6,0 IMDB). Ok folkekomedie med et forholdsvis moderne trekantsdrama i bugen.

Chaplin DR2 Live 4.9.2022 16.05 (stream/optag) (7,5 IMDB). Den lange biografi-film fra 1992 af Sir Richard Attenborough. Ikke videre medrivende.

Filmperler: Portræt af en kvinde i flammer DR2 Live 5.9.2022 20.00 (stream/optag) (8,1 IMDB). "Brokeback Bretagne". Utrolig sikker og meget velfotograferet femi-lesbi-love-story. Den ene er lige kommet ud af klostret, den anden er kunstnerinde. Men filmen er meget sober, vildt lækkert fotograferet og vrøvlet på den rigtige måde. Selv med en god opskænkning af woke og rigeligt med anakronismer er den en stor fornøjelse.

God nyhed
TV4ever 2.0 er her. For de få heldige og støttende.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.