Weekendens film på DR, uge 40-2022

TV4ever 2.0 understøtter nu undertekster endnu bedre.

The Gentlemen DR2 Live 14.10.2022 20.00 (stream/optag) (genudsendelse) (7,8 IMDB). Den mest Guy Richie-film nogensinde. Omend den "sjove" sadisme næsten er pillet ud og de seje tørre replikker er blevet mindre rabiate. Meta som ind i helvede meget af tiden. Masser af farverige figurer i et velfotograferet tegneserieunivers. Hugh Grant spiller snusket tabloidjournalist som en anden Ralph Filthy. En fryd! Og en fryd for Grant, der har kunnet bruge filmen til at tage hævn over Murdochs horder. Alle skuespillere er i øvrigt fortræffelige. Plottet er en slags Agatha Christie hvor alle altid lige har forudset de andres træk og filmen fyldt med urealistisk mange twists. Men filmen er flot og ok.

Mugge og vejfesten DR-RAMASJANG Live 14.10.2022 20.00 (stream/optag) (4,9 IMDB). Ganske fin familieunderholdning. Ikke så sjov som Ternet ninja, men bedre end en Far til Fire.

Ikke et ord DR1 Live 14.10.2022 22.00 (stream/optag) (6,3 IMDB). En gennemført uinteressant og urealistisk historie om vigtigheden af familie. Med Gerard Butler.

A Family Man DR1 Live 15.10.2022 23.50 (stream/optag) (6,5 IMDB). Western. Hævndrama. Ikke værd at bruge tid på.

Thirteen Days DR2 Live 15.10.2022 17.35 (stream/optag) (7,3 IMDB). Lang og solid historie om den modbydelige og 13 dage lange Cuba-krise i 1962. Set fra den amerikanske præsidents synspunkt.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.