A Quiet Place: Day One (2024)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 30. juli 2024 - 11:25 [1]
3½ ud af 5 servicekatte
Hvem streamer den: 
Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
29. jul 2024
Udgivet: 
28. jun 2024
Genre: 
Instruktør: 
Varighed: 
100 min
Ikon: 
År: 
2024

Tredje del af sagaen gør os ikke meget klogere. Jeg havde regnet med, at vi fik noget at vide om de blinde aliens, der har overtaget Jorden, men nej.

Vi ser dem komme ned fra rummet som hvide kondensstriber, der formentlig er rumfartøjer eller måske bare en meteorsværm, for de aliens, vi bagefter ser, er primitive og brutale dyr uden teknologiske hjælpemidler. Måske er der nogle mere intelligente rumvæsener, der har sendt dem ned som fortropper for at rydde vejen for en senere invasion. Det vides ikke. 

Det eneste nye, vi får at vide, er, at de skyr vand. Derfor virker det lidt besynderligt, at deres dronninger holder til i kloakker. Men det er også kun et gæt ud fra et enkelt klip. Hvad vi ved, er, at de er blinde og åbenbart også mangler lugtesansen. De finder deres føde ved at følge deres rædselsslagne ofres skrig, så ligesom i de to første film gælder det om at holde sin kæft.

Hovedpersonen, den unge kvinde Sam (Lupita Nyong'o), er på Dag 1 på udflugt til Manhattan sammen med andre patienter fra det hospice, hun bor på. Vi ved allerede fra begyndelsen, at hun er dødsmærket, hvilket forklarer hendes senere afvigende adfærd, men vi får ikke at vide, præcis hvad hun fejler. Hun har opgivet ævred og skriver desillusionerede digte og har en såkaldt servicekat ved navn Frodo, som følger hende overalt.

Da det begynder at regne med aliens over Manhattan, følger hun i starten med menneskermængden sydpå mod havnen, hvor et evakueringsskib venter, men på et tidspunkt beslutter hun i stedet at begive sig nordpå til det sted, hvor hun boede før hospicet, for at få en sidste pizza fra sit yndlingspizzeria. Lidt sært, men ikke utroværdigt, når man kender hendes baggrund.

Et stykke af vejen på den bizarre Manhattan-odyssé følges hun med den jurastuderende Eric (Joseph Quinn), som i modsætning til hende ikke har lyst til at dø. Frodo er også med, og han bør efter min mening nomineres til en birolleoscar. :-)

Filmen har høj produktionsværdi, alle spiller godt, og der er gang i den hele vejen til den stort set forudsigelige slutning. Skal jeg klage over noget, er det castingen af Lupita. Hun er både smuk og dygtig, men hendes mørke lød gør det umuligt at se hendes mimik nede i de mørke kloakker. Det var også en ting, der generede mig, da jeg så 'Us'.

Og så er det skuffende, at vi ikke får mere at vide om de fremmede væseners baggrund.
 

Kommentarer

Jesper Ørsteds billede

Desværre deler jeg ikke din entusiasme for filmen, man har va=lgt at kassere familien vi fulgte i de første 2 film og instruktøren er heller ikke på genvalg (som i parantes bemærket spillede en hovedrolle i de 2 foregående film), så nej, jeg er ikke imponeret, det bliver kun til 2 ud af 5 stjerner for mit vedkommene.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu . Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Inside Jep, det er arthouse bullshit

Helt enig i anmeldelsen. Det er arthouse bullshit. At læse undertekstfilen vil gøre det helt...

1 måned 1 dag siden
A Quiet Place: Day One Dårlig 3'er

Desværre deler jeg ikke din entusiasme for filmen, man har va=lgt at kassere familien vi fulgte...

1 måned 1 uge siden
The Ring Ung med de unge

Jeg brugte ikke engang Slangordbogen....

2 måneder 13 timer siden
The Ring Gøjseren

Jeg har aldrig hørt udtrykket før, men det står gudhjælpemig i DDO. Jeg færdes åbenbart i de...

2 måneder 2 dage siden
Wicked Little Letters History vs. Hollywood

Et andet woke træk i filmen, er intelligensniveauet. De voksne kvinder joller rundt i noget,...

2 måneder 6 dage siden
The Lost Daughter Når jeg ser en film, vil jeg

Når jeg ser en film, vil jeg dæleme underholdes. Og det sker ikke her. Men det kan sagtens lade...

2 måneder 1 uge siden