A Quiet Place: Day One (2024)

Tredje del af sagaen gør os ikke meget klogere. Jeg havde regnet med, at vi fik noget at vide om de blinde aliens, der har overtaget Jorden, men nej.

Vi ser dem komme ned fra rummet som hvide kondensstriber, der formentlig er rumfartøjer eller måske bare en meteorsværm, for de aliens, vi bagefter ser, er primitive og brutale dyr uden teknologiske hjælpemidler. Måske er der nogle mere intelligente rumvæsener, der har sendt dem ned som fortropper for at rydde vejen for en senere invasion. Det vides ikke. 

Det eneste nye, vi får at vide, er, at de skyr vand. Derfor virker det lidt besynderligt, at deres dronninger holder til i kloakker. Men det er også kun et gæt ud fra et enkelt klip. Hvad vi ved, er, at de er blinde og åbenbart også mangler lugtesansen. De finder deres føde ved at følge deres rædselsslagne ofres skrig, så ligesom i de to første film gælder det om at holde sin kæft.

Hovedpersonen, den unge kvinde Sam (Lupita Nyong'o), er på Dag 1 på udflugt til Manhattan sammen med andre patienter fra det hospice, hun bor på. Vi ved allerede fra begyndelsen, at hun er dødsmærket, hvilket forklarer hendes senere afvigende adfærd, men vi får ikke at vide, præcis hvad hun fejler. Hun har opgivet ævred og skriver desillusionerede digte og har en såkaldt servicekat ved navn Frodo, som følger hende overalt.

Da det begynder at regne med aliens over Manhattan, følger hun i starten med menneskermængden sydpå mod havnen, hvor et evakueringsskib venter, men på et tidspunkt beslutter hun i stedet at begive sig nordpå til det sted, hvor hun boede før hospicet, for at få en sidste pizza fra sit yndlingspizzeria. Lidt sært, men ikke utroværdigt, når man kender hendes baggrund.

Et stykke af vejen på den bizarre Manhattan-odyssé følges hun med den jurastuderende Eric (Joseph Quinn), som i modsætning til hende ikke har lyst til at dø. Frodo er også med, og han bør efter min mening nomineres til en birolleoscar. :-)

Filmen har høj produktionsværdi, alle spiller godt, og der er gang i den hele vejen til den stort set forudsigelige slutning. Skal jeg klage over noget, er det castingen af Lupita. Hun er både smuk og dygtig, men hendes mørke lød gør det umuligt at se hendes mimik nede i de mørke kloakker. Det var også en ting, der generede mig, da jeg så 'Us'.

Og så er det skuffende, at vi ikke får mere at vide om de fremmede væseners baggrund.
 

Anmeldelse: Us

1 ud af 5 dobbeltgængere. Usammenhængende makværk med flere huller end en emmentaler. Historien giver absolut ingen mening, forklaringen endnu mindre. Det eneste, der er værd at fremhæve, er billedæstetikken, der dog virker fuldstændig malplaceret midt i...