A Quiet Place: Day One (2024)
Tredje del af sagaen gør os ikke meget klogere. Jeg havde regnet med, at vi fik noget at vide om de blinde aliens, der har overtaget Jorden, men nej.
Vi ser dem komme ned fra rummet som hvide kondensstriber, der formentlig er rumfartøjer eller måske bare en meteorsværm, for de aliens, vi bagefter ser, er primitive og brutale dyr uden teknologiske hjælpemidler. Måske er der nogle mere intelligente rumvæsener, der har sendt dem ned som fortropper for at rydde vejen for en senere invasion. Det vides ikke.
Det eneste nye, vi får at vide, er, at de skyr vand. Derfor virker det lidt besynderligt, at deres dronninger holder til i kloakker. Men det er også kun et gæt ud fra et enkelt klip. Hvad vi ved, er, at de er blinde og åbenbart også mangler lugtesansen. De finder deres føde ved at følge deres rædselsslagne ofres skrig, så ligesom i de to første film gælder det om at holde sin kæft.
Hovedpersonen, den unge kvinde Sam (Lupita Nyong'o), er på Dag 1 på udflugt til Manhattan sammen med andre patienter fra det hospice, hun bor på. Vi ved allerede fra begyndelsen, at hun er dødsmærket, hvilket forklarer hendes senere afvigende adfærd, men vi får ikke at vide, præcis hvad hun fejler. Hun har opgivet ævred og skriver desillusionerede digte og har en såkaldt servicekat ved navn Frodo, som følger hende overalt.
Da det begynder at regne med aliens over Manhattan, følger hun i starten med menneskermængden sydpå mod havnen, hvor et evakueringsskib venter, men på et tidspunkt beslutter hun i stedet at begive sig nordpå til det sted, hvor hun boede før hospicet, for at få en sidste pizza fra sit yndlingspizzeria. Lidt sært, men ikke utroværdigt, når man kender hendes baggrund.
Et stykke af vejen på den bizarre Manhattan-odyssé følges hun med den jurastuderende Eric (Joseph Quinn), som i modsætning til hende ikke har lyst til at dø. Frodo er også med, og han bør efter min mening nomineres til en birolleoscar. :-)
Filmen har høj produktionsværdi, alle spiller godt, og der er gang i den hele vejen til den stort set forudsigelige slutning. Skal jeg klage over noget, er det castingen af Lupita. Hun er både smuk og dygtig, men hendes mørke lød gør det umuligt at se hendes mimik nede i de mørke kloakker. Det var også en ting, der generede mig, da jeg så 'Us'.
Og så er det skuffende, at vi ikke får mere at vide om de fremmede væseners baggrund.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Værste lige nu
Guld
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Lying and Stealing | Det interessante ved kup-film |
Cilles far, du fyrede dagbladsanmelder, skriv en lærd afhandling om kup-film med Lying and... |
12 timer 25 minutter siden |
Som i himlen | Ja, 3/5 er måske for generøst |
"Som i himlen" er måske noget 1½/5 eller 2/5. Det er meget svært at kvantificere, som det... |
1 dag 5 timer siden |
Som i himlen | Det er bare noget Hollywood-hurlumhej |
Filmen minder meget om en Hollywood-film. Cilles far, er det sådan at...... |
1 dag 5 timer siden |
Som i himlen | 3 ud af 5 er +1-2 generøst |
Men herligt at læse med på GPT tryllerierne. Gabriellas sang dukker op alle vegne, med megen... |
1 dag 5 timer siden |
Som i himlen | Den dyre musical-version |
Cirka 20 år efter udgivelsen, kunne man, TIDSBEGRÆNSET og EKSKLUSIVT, få filmen i... |
1 dag 11 timer siden |
Som i himlen | Bibelske referencer (og spøjlere) |
Cilles far er vores navn for den dygtige og vidende filmanmelder, vi finder inde i ChatGPT4.... |
1 dag 12 timer siden |
Kommentarer
Dårlig 3'er
Desværre deler jeg ikke din entusiasme for filmen, man har va=lgt at kassere familien vi fulgte i de første 2 film og instruktøren er heller ikke på genvalg (som i parantes bemærket spillede en hovedrolle i de 2 foregående film), så nej, jeg er ikke imponeret, det bliver kun til 2 ud af 5 stjerner for mit vedkommene.
Tilføj kommentar