Solbeskinnet melankoli og pop, der bliver meget dyb, når depressionen forkrøbler.

Filmen tager 7 kvarter og der sker meget, meget lidt. Vi er ude i noget formgivning i tid ⟲.

Min ilde fungerende hjerne så krimitråde, hvor der ingen var. Men trods det... En fin film.

Herligt at nogen har modet til at være kedelige, men alligevel få fortalt en rørende historie yderst originalt.

Fint at det vist i ret høj grad er lagt over til brugerens fantasi, om der overhovedet sker noget meget dramatisk i historien nogensinde.

Skal man se den, må man belave sig på 7 udramatiske kvarter og inden da holde sig fra både trailere, anmeldelser, biografisk sniksńak og tolkninger.

Henne under The Lost Daughter er der en diskussion om hvorvidt det burde være tilladt at lave den slags film.

Sculpting in Time - Wikipedia

Anmeldelse: The Lost Daughter

2 ud af 5 stjålne dukker. Den eneste grund til, at jeg satte mig og så denne film, var, at Jessie Buckley, som jeg opdagede i går, da jeg så "Fingernails", hvor hun stråler i hovedrollen, faktisk blev nomineret til en Oscar for sin birollepræstation i denne...