Agenten som ikke ku' knaldes (1973)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 26. juli 2024 - 11:35 [0]
4 ud af 5 mexicanske missilkriser
Hvem streamer den: 
Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot

Filmen er gammel!
Se om de har den gratis på

- som beskrevet i Se gamle film gratis på The Internet Archive.


Set den: 
25. jul 2024
Udgivet: 
23. nov 1973
Genre: 
Instruktør: 
Varighed: 
95 min
Ikon: 
År: 
1973

Efter at have arbejdet som assistent for franske avantgarde-instruktører som Truffaut og Chabrol brød Philippe de Broca med den nye bølge og begyndte at lave actioneventyr som 'Cartouche', 'Orlov i Rio' og 'Ih, du store kineser', alle med Jean-Paul Belmondo, og i 1973 tog han et skridt i en anden retning med spionkomedien 'Le Magnifique' (vi undskylder den idiotiske danske titel), der udadtil er endnu en James Bond-spoof, som imidlertid efter tyve minutters humlumhej slår en uventet kolbøtte.

Superagenten Bob Saint-Clar (Belmondo), som er taget til Acapulco for at opklare, hvordan en kollega har kunnet blive ædt af en haj i en telefonboks, viser sig at være et fantasifoster i hovedet på den underbetalte pulpforfatter François Merlin (også Belmondo), som sidder i en nedslidt parisisk lejlighed og skriver på sin knaldroman nummer 43 om Bob. Han lader sig uhæmmet inspirere af virkeligheden og bruger både rengøringshjælpen, blikkenslageren og elektrikeren som bipersoner i sin agenthistorie, ligesom hans sociologistuderende nabo Christine (Jacqueline Bisset), som han sukker efter på afstand, optræder i bogen som den æggende femme fatale Tatiana, og den albanske skurk, oberst Karpof, er et spejlbillede af hans forlægger.

Resten af filmen skifter fermt mellem disse to virkeligheder og lader dem indimellem smelte sammen til absurd farce. Det lykkes de Broca at opretholde den svære balancegang hele vejen til slutningen, som heldigvis kommer efter halvanden time, inden man når at blive træt af de hæsblæsende løjer.

Det er hamrende god underholdning hele vejen igennem, og man kan ikke andet end knuselske både charmetrolden Belmondo og den gudesmukke Bisset, der efter at have været brugt som pyntegenstand i flere film her springer ud som fuldmoden comedienne.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Krigerne Forsøgte at se den for nogle måneder siden

Men måtte give op efter 15 minutter. "Amatørskrammel" blev min måske forhastede dom. Den er nok...

6 dage 14 timer siden
Den vilde robot Skrammel film

Så den med din datter, det er kvalmende sød og kikset. Dårlig storytælling og virkelig mega...

1 uge 3 dage siden
The Zone of Interest Mere villa og familie til de historieinteresserede

I 2012 besøgte et af børnebørnene...

2 uger 3 dage siden
Sidste vidne Dejlig 70'er paranoia

Filmen er ikke noget mesterværk, men har en særegen stemning, der gør den ganske minde- og...

3 uger 6 dage siden
Crash Jeg har set alt af Cronenberg

Jeg har set alt af Cronenberg undtagen den seneste (Crimes of the Future), og jeg har også...

1 måned 2 dage siden
Crash Det er dødsfetichisme

Det er dødsfetichisme og sygelig optagethed af død, tilskadekomst og sygdom.

Det ramte...

1 måned 3 dage siden