Apps til flyveturen

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 16. april 2022 - 0:00 [0]

Hvor er vi? Hvad er det vi kan se? Hvor hurtigt flyver vi? Nysgerrighed er en dyd og disse apps gør flyturen lidt sjovere.

10 kms højde, 800 km/t og under os...
Torre de Cerredo!

Når man alligevel sidder og venter i lufthavnen, kan man lige så godt starte app'en Flyover Country og downloade et kort over den kommende flyvetur.

For så kan man nemlig, fra sin vinduesplads i flyet, følge med i hvor høj oppe man er, hvor hurtigt man flyver og hvad det er man ser dernede 5-10 km under flyets bug.

Flyover Country virker fint i flytilstand og fortæller om både byer, bjerge og ørkener.

Man kan også bare downloade nogle kort til offline-brug i Google Maps. Men Flyover Country er lidt mere eventyrlig.

GPS Test«

747 km/t, 11 km højde. Vi er på rette sted.

Flyover Country skriver højde og hastighed med en noget bette skrift.

Vil man have magnaprint, skifter man til GPS test, der med store venlige tal og bogstaver forklarer om højde, hastighed og retning.

Sound Analyzer App«

En gammel Boeing 737. En af de bageste rækker.
En ny Airbus 321 Neo. En af de forreste rækker.

Man bliver træt i hovedet af flystøj.

Støjen forsvinder ikke af, at man måler den.

Men støjmålingen minder en om at de forreste rækker i nye fly er meget mere tyste end de bageste rækker i gamle fly.

Kultur til flyrejsen«

På lange flyvninger plejer jeg at se de nye film, de som regel viser og syne saf en eller anden grund lidt bedre om dem, end hvis jeg sad derhjemme.

På europæiske flyvninger er som regel ikke andet end radio ombord. Så der lytter jeg hellere til omhyggeligt downloadede Podcasts under flyvningen.

Spotify, Netflix, Kindle og hvad de kulturudspyende apps ellers hedder, fungerer generelt fint i offline-tilstand. Man kan hjemmefra fylde sin mobil med podcasts, musik, film, serier og bøger.

Spil er der variabel succes med i fly. Test dem hjemmefra i flytilstand for at tjekke om de nu også virker når du er højt oppe.

Hovedtelefoner til flyrejsen«

Man gør virkelig ret i at købe nogle små, størjreducerende hovedtelefoner. De behøver ikke koste mere end 300 kroner for at være overraskende gode.

Har man dem på under flyrejsen, er der en vis sandsynlighed for at man stiger mærkbart friskere ud af flyet.

Skal det være helt perfekt, bør man dog investere i nogle såkaldte Custom In Ear Monitors (CIEM'er). Det er hovedtelefoner der er specieltfremstillet til at passe til netop ens personlige øregange og forsegler 100%.

Youtubere viser hvordan man gør det billigt med silikonesnask for 250 kroner.

Men man kan også lidar-scanne sine ører og få andre til at lave dem.

Endelig er der den klassiske version: gå hen i en butik og få lavet propper, der passer. Herefter skal man dog stadig bøvle med at sætte et par hovedtelefoner i dem.

De færdige løsninger hvor leverandøren klarer alt arbejde er godt nok dyre.

Det letteste er måske at købe nogle billige og gode Jabraer og så forsegle som man bedst kan.

 

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.