Med Asterix & Obelix: Tvekampen lander vi lige midt mellem en ret så overbevisende animationsudgave af det kendte tegneserieunivers og et næsten lige så deperat forsøg på at pakke samme tegneserieunivers ind nutidens kommercielle formkrav.

Selv min 11-årige søn undrede sig over de alt for mange meta-referencer: musik, (bedste)forældregenerationens årtier (dog ikke firserne!), memes, computerspil, Marvel, Looney Tunes og så videre. Især i seriens to sidste afsnit får den gas. Antageligt fordi historien på det tidspunkt er blevet så tynd og forudsigelig, at den ikke længere er spændende.

Serien følger nogenlunde sit oplæg. Den lille gallerby, romerne, Asterix og Obelix – det er alt sammen, som vi kender og elsker fra tegneserien. Den sjove historie og gakkede humor får til gengæld meget lidt plads og bliver alt for generisk.

Konklusion: Man kommer lige vel igennem de 5 afsnit, men kun fordi man elsker tegneserien. Man læser måske nok også tegneserien bagefter. Men bestemt IKKE fordi man elskede de 5 afsnit.