Babygirl (2024)

Den succesfulde midaldrende erhvervskvinde Romy Mathis (Nicole Kidman) har på overfladen et perfekt forhold til ægtemanden Jacob (Antonio Banderas), men er utilfreds med sit sexliv og indleder en hemmelig og intens affære med Samuel (Harris Dickinson), en ung praktikant i hendes firma. Deres seksuelle excesser bliver stadig mere grænseoverskridende, og Samuel presser ubønhørligt hendes personlige grænser.

Filmen forsøger at udforske komplekse temaer som overgangsalder, begær og dominans, men ender med at falde i klichéfyldte fælder. Og den forudsigelige historie mangler dybde og nuance i karakterudviklingen.

Skuespillerne gør deres bedste, men kan ikke redde manuskriptet, der ikke selv ved, hvad det vil. Teknikken er i orden, og instruktøren formår at skabe spænding og erotisk ladede scener, men ofrer konstant troværdigheden på de billige effekters alter, og man ender hurtigt med at kigge på uret.

Men kommer uvægerligt til at mindes 'Fifty Shades of Grey'-serien, og selv om der rejses interessante spørgsmål om kønsroller og seksuel frigørelse af kvinder over 50, havde filmen været langt mere overbevisende med en feministisk vinkel og næsten enhver anden midaldrende skuespillerinde end Kidmans Botox-Barbie, der stadig kan bryste sig af en flot og rynkefri ungpigefigur.

Filmen er en gang rodet afholdsporno, der ender med en forceret og utroværdig slutning, som giver en skuffende og alt for nem løsning på Romys komplekse midtvejskrise.