'The Housemaid' er en filmatiseret bestseller, der forsøger at forene psykologisk thriller med social kommentar om klasse, køn og magt, men resultatet er fladt. Præmissen er velkendt og potent: en outsider, der træder ind i et velhavende hjem, hvor intet er, som det ser ud på overfladen. Men udførelsen mangler præcision.

Historien følger Millie (Sydney Sweeney), prøveløsladt og uden fodfæste, som får arbejde som husmorafløser hos en rig familie på Long Island. Hun ansættes af Nina (Amanda Seyfried), der fremstår skrøbelig, ustabil og kontrollerende, og hendes mand Andrew (Brandon Sklenar), der hurtigt markerer sig som den egentlige magtfigur i huset. Sklenar er central i dynamikken: hans figur er både katalysator for konflikterne og filmens mest rendyrkede stereotype.

Filmen arbejder sig mere frem gennem gentagelser end eskalation. Millies position forbliver uklar – hun skifter mellem manipulator og observatør, uden at filmen for alvor beslutter sig. Nina reduceres gradvist til en forudsigelig hystade, mens Andrews figur udstilles så entydigt, at enhver psykologisk spænding forsvinder. Det er her, filmen mister grebet: relationerne er urealistiske konstruktioner.

Det visuelle udtryk er pænt, men småkedeligt. Huset bruges som symbolsk rum uden variation eller egentlig dramatisk udnyttelse. Suspense opstår sporadisk, men kvæles hurtigt af et manuskript, der hellere vil pege end undersøge. Tredje akt leverer de forventede afsløringer, men uden overraskelse og uden konsekvens. Og filmen kan slet ikke bære sin over to timer lange varighed. 90 minutter havde været rigeligt, og selv da ville den alligevel være glemt i morgen.

Skuespillet er solidt, men begrænset af materialet. Sweeneys sårbarhed virker simuleret, Seyfried overspiller uhæmmet, og Sklenar er ren kliché. Ingen af de tre får mulighed for at tilføre figurerne den kompleksitet, historien kræver.

'The Housemaid' hænger logisk sammen, men mangler både psykologisk dybde, dramatisk progression og teknisk tæft. Det er en thriller, der vil en masse, men ender med at sige ingenting.