"En borger, det er sådan en, der står op om morgenen og går på arbejde, og kommer hjem klokken fem og får aftensmad og ser fjernsyn og går i seng. Sidder derhjemme og hører på kællingen hele weekenden. Altså med andre ord en dødssyg tilværelse."

Ikke ifølge Lex, men ifølge Kriger fra Filthy Few (senere Bullshit), der, som de andre medlemmer, afskyede det omliggende samfund og dets medlemmer.

Bandemedlemmerne dekorerede sig selv med bræk, pubæ, tis og hagekors for at vise deres afsky for alt og alle, og - formentlig - for hurtigt at kunne få noget at slås om med alle der glor (eller bruger lugtesansen).

Knallertdrengene fra Amager dominerer omtrent alle, de møder. Men lige motorcykelmændene fra Unionen (senere Hell's Angels) har de dog problemer med.

Som Narko-Tom fra Politiet sagde:

"Bullshit var jo mere nogle teenagedrenge, der havde taget læderjakker på. De var ikke klar til sådan en krig - flere af dem røg hash ad helvede til, de drak vokdka og dyrkede ingen motion. De ville jo ikke have en chance, hvis de kom op mod de andre mano a mano."

Og ganske rigtigt blev en stor del af Filthy Few/Bullshitterne pryglet og dræbt de næste 10 år.

Medlemmerne følte sig dog undervejs som en stor familie, som nogen med en chance, og gjorde løbende hvad de kunne for at hævde og hævne sig. Men uorganiseret vinder meget sjældent over organiseret.

Et tidsbillede
Bogen om rockerkluben Bullshit starter i 1970'erne med malende beskrivelser af de grelle materielle og familiemæssige forhold mange børn levede under i København og på Amager.

Lokum i gården, vold i spisestuen.

Det gryende velfærdssamfunds pædagoger forsøger at hjælpe, der hvor forældre, skole og politi er utilstrækkeligt.

Men mange af drengene vil hellere leve frit, maskulint og voldeligt end som fangne borgerdyr, lakajer.

Bullshit opnår at blive Danmark størter rockerbande målt på medlemmer. Men indtægterne er altid sølle og modstanden for hård.

Anekdoter til dagligdagen
Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, Journalistikkens Keld og Hilda, har har begået en fortrinlig, Cavling-vindende bog om den første danske rockerkrig. Baseret på 10.000 siders aktindsigt, utallige avisartikler og interviews med de overlevende.

Det er blevet til 400 sider, der er overraskende hurtigt læst og giver en en eller anden slags viden og en stak anekdoter, man kan bruge til midddagsselskaber med de andre borgerdyr.

Bogen er også blevet til en romantisk tv-serie.

Anmeldelse: Bullshit

2½ ud af 5 røvfulde rygmærker. Denne serie indeholder scener af voldelig og seksuel karakter. JA, FOR HELVEDE. ELLERS VILLE JEG JO IKKE SE DEN! Volden er dog ikke videre udpenslet og sadistisk, og de seksuelle optrin er få og - for perioden - forholdsvis...

Cavling-parret: ”Ordet skilsmisse er blevet sagt én gang”

Ægteparret Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen fik Cavling-prisen for et bogprojekt, de var nødt til at lave, men som blev gennemført med økonomi og næsten også parforholdet som indsats