The Rule of Jenny Pen (2024)

| ▶️ Se trailer | |
| 🎬 IMDB 😊 🤬 | 62 |
| Ⓜ️ Metacritic Critics | 66 |
| 🎞️ Metacritic Users | 64 |
| 🍅 Rotten Tomatoes Critics | 72 |
| 🍿 Rotten Tomatoes Audience | 55 |
| 🌅 Internetforbrugeren (NS) | 40 |
| ⭐ På dansk: 2 ud af 6 stjerner |
Filmen følger den aldrende newzealandske dommer Stefan Mortensen (Geoffrey Rush), der rammes af et slagtilfælde under arbejdet og indlægges på et plejehjem. Han klamrer sig til forestillingen om, at opholdet er midlertidigt, men erkendelsen indfinder sig langsomt og brutalt: kroppen svigter, magten er væk, og han kommer ikke tilbage til sit gamle liv.
Det er her, filmen er stærkest. Rædslen ved at miste kontrol – over kroppen, sproget, autoriteten – bæres overbevisende af Rush. Når filmen dvæler ved denne afmagt, strejfer den noget virkelig ubehageligt. Det lykkes dog ikke nær så godt som i 'The Skeleton Key', hvor John Hurt er fanget i et mareridt af lammelse og afasi, uden flugtveje eller narrativt alibi.
På plejehjemmet terroriseres beboerne af Dave Crealy (John Lithgow) og hans groteske hånddukke (kaldet Jenny Pen), men her begynder filmen at vakle. Lithgow, som ellers excellerer i psykopatiske roller – tænk 'Dexter' – ender her som mere irriterende end truende. Figuren bliver anstrengende snarere end skræmmende, og man tager sig i at håbe, han ikke dukker op igen. Det er et alvorligt problem for en gyser, der skal leve af sit monster.
Filmen kræver tidligt en betydelig grad af velvilje, men betaler den aldrig tilbage. Personalets ubegribelige passivitet, gentagelserne og de psykologisk uholdbare reaktioner udhuler spændingen. Det hele føles som en idé, der aldrig bliver konsekvent udfoldet.
Rush står tilbage som filmens eneste egentlige anker. Alt omkring ham falder fra hinanden.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| Ondskabens hus | Modens diktater i filmverdenen |
Ondskabens hus er sådan et medley af gyserfilmhistoriens højdepunkter/mest udtrådte troper.... |
3 uger 4 dage siden |
| Project Hail Mary | Meget enig |
Jeg er meget enig i din anmeldelse. Du rammer det præcist. |
3 uger 4 dage siden |
| The Odyssey | Odysseen som gratis e-bog |
Desværre kun på svensk og... |
3 uger 4 dage siden |
| The Odyssey | Outis |
På græsk betyder "outis" ingen, og det rimer på heltens navn. Umuligt at oversætte. Men filmen... |
3 uger 5 dage siden |
| The Odyssey | Odysseus: torturentusiast |
Udover at være klassisk utro var Odysseus også en klassisk torturentusiast og en klassisk herre... |
3 uger 6 dage siden |
| Allan Quatermain og jagten på den gyldne by | Allan Quatermain som gratis e-bog |
Har man mod på at læse bogen på originalsproget, kan man gøre det gratis vi Project Gutenberg,... |
1 måned 1 uge siden |













Tilføj kommentar