Nogle kan lide fodbold.

Steven 🌞 Snedkers billede
Af Steven 🌞 Snedker den 22. april 2018 - 13:41 [11]

Nogle kan lide fodbold. Elsker spillet, virtuose spillere, teknikker, personligheder, klubber, historier. Jeg elsker det her.

https://youtu.be/V32WHDuy-Do ⟲

Kommentarer


          Peter Brodersen
        s billede

Jeg har igen og igen prøvet at gå i gang med ham, men der er simpelthen for meget crackpot-woo-religion-galemands-pseudovidenskab over ham.

Men han er effektiv og rammer sit publikum godt, ikke mindst ånden at finde en fælles vag fjende, uanset om det er postmodernisme, feminisme, kulturel marxisme eller hvad. Så gør det ikke noget, at man er ukonkret i sin kritik.

rationalwiki.org - Jordan Peterson - RationalWiki ⟲

Steven Snedkers billede

Åh Peter. Twit-maskinen fortæller os hver dag, hemmeligt, hvad vi hver især liker. Du liker noget progressivt (og Twitter fortæller mig om det). Jeg liker straks lidt konservativt (i håbet om at Twitter fortæller dig om det). Og sådan kommer der måske balance i verden.

Det glæder mig, at du har gjort et forsøg på at lytte til den intense og velformulerede gnavpot, for jeg tror at du vil kunne finde både underholdende og værdifulde ting, hvis du går nysgerrigt og interesseret til primærkilden. Men for høwlens, lad mig være specifik:

Steven Snedkers billede

Jeg finder det enormt usundt når staten begynder at blande sig i folks ytringsfrihed og især hvis den ovenfra stiller krav om særlig sprogbrug med trusler om bødestraf og fængsel. Jeg er 100% på de her centrum-venstre, centrum-højre professores side og nød hele timen, både form og indhold

plus.google.com - Åh, hvor er jeg vild med de her tre midaldrende, hvide patriark-mænd i magtpo...

Steven Snedkers billede

Jeg tror også at man gør bedst i at tale sandt. Jeg er helt med på både form og indhold af nedenstående prædiken, overdrivelser og det hele

youtube.com - "Tell the TRUTH!" Jordan Peterson ⟲

Steven Snedkers billede

Trods min generelle placering som centrum-venstre kan jeg ikke udstå SJWs. Folk der skriger "Nazi", når de er uenige. Det er modbydeligt, når Søren Pind (midaldrende hvid mand i magtposition) gør det ("Alle der vil ligestille pige- og drengebørn hvad angår klipperi i kønsorganer er nazister #femmørkeår"). Det er modbydeligt når studerende gør det. Nazi-/forargelses-/krænkelses-skyllerne er stupide og uproduktive. Man skal have mere styr på etos, logos og patos og have en konstruktiv løsning for at få respekt hos mig. Jeg afskyr også mødeterror, doxing, kompromat osv. helt ind til benet.

Dr. Petersons insisteren pĂĄ redelig snak og nej til pattebarnets/voldsmanden veto er gefundes fressen.

twitter.com - Søren Pind on Twitter ⟲

Steven Snedkers billede

Jeg tror også på ham, når han fortæller at kvinders gennemsnitlige lavere løn skyldes mange faktorer og at han har hjulpet mange kvinder med at forhandle højere løn gennem tiden

youtube.com - Jordan Peterson debate on the gender pay gap, campus protests and postmodernism ⟲

Steven Snedkers billede

Han er psykologiprofessor og har speciale i psykometri. Så jeg tror ham umiddelbart når han udtaler sig om den slags emner. Jeg ved ikke nær så meget som du og han om fx. IQ og IQ-test. Men forklaringen, der starter på 53:00 og når crescendo omkring 59:59 lyder meget korrekt i mine ører

youtube.com - Lecture and Q&A with Jordan Peterson (The Mill Series at Lafayette College) ⟲

Steven Snedkers billede

Jung forstår jeg mig ikke på. Men jeg finder det meste af det han siger om Nietzsche, Dostojevsky og Solzhenitsyn vigtigt og lige i skabet. Hvad hvis han er en atomkrigsangst, depressiv mand, der har fundet mening i religion? Jeg har ikke hørt ham tale for en eneste politik, der vil diskriminere ateister, jøder, muslimer, buddhister etc.

Steven Snedkers billede

Hans livsrĂĄd virker ogsĂĄ meget fornuftige i min bog. Lige nu overvejer jeg "Assume that the person you are listening to might know something you need to know. Listen to them hard enough so that they will share it with you."

reddit.com - Dr. Jordan Peterson's 42 Rules for Life. The origins to his upcoming book 12 Rules for Life: An Antidote to Chaos • r/JordanPeterson ⟲

Steven Snedkers billede

Endelig er der - må jeg skamfuldt indrømme - eller i hvert fald delvis skamfuldt indrømme - en stor attraktion i hans evner til at formulere sig. Det er en gladiator-kamp hver gang han optræder. "Sig noget om mænd! Sig noget om kvinder! Sig noget om intelligens! Sig noget om sorte! Vi ved, at hvis det går galt, bliver du flået." Og Folkefiende Peterson forsøger så at sige videnskabelig og personlig sandhed bedst muligt. Og han klarer sig 4-5 gange bedre igennem forhindringsbanen end jeg selv ville gøre det. På en god dag.

Det er også, for mig, en trøst og fornøjelse at se ham forsvare sig perfekt mod en uforberedt/doven/rollespillende journalist. Vi går hinsides soundbites og pladder og aner muligheden for ægte konversation.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
đź‘Ť

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.