Bedste billige bærbare til studier

Stevens billede
Af Steven den 18. nov 2019. Guide

Skal kunne være i tasken. Skal kunne holde strømmen. Skal have læsevenlig skærm. Og en del andre ting.

Må også godt se smart ud.

En bærbar til studier skal kunne

  • Være i tasken. Det er 13.3" og 14" bedst til.
  • Holde strømmen. Helst over 5 timers batterilevetid.
  • Levere god arbejdshastighed. Helst 256 GB SSD og processor med en Pasmark-score over 2.000.
  • Købes billigt. De forliser og stjæles lettere end den gennemsnitlige bærbare.

Find dem!«

Gode eksempler på bærbare til skole og studier

Her er EDBprisers bedre lister over hhv. 13.3" og 14"-bærbare med ok processorer.

Det er utroligt, så meget man får for pengene sommeren 2018. For 3-3.500 kroner får man:

  • Fornuftig, taskevenlig størrelse og lav vægt (ca. 1,5 kg).
  • Fem timers batterilevetid.
  • Blændfri skærm!
  • Enten en lynende hurtig 126 GB SSD eller en rummelig (og stadig ret hurtig) 500 GB hybriddisk.
  • Processorer der kører ganske hurtigt. 2886 til 3495. Oversat til bil: 2,8 eller 3,5 liters motor. Vilddyr!
  • Rivende hurtigt trådløst netværk og nyeste Bluetooth.
  • Windows => adgang til ufattelig meget god software.
  • Lenovo og Asus. Nogle ret robuste mærker iflg. Rescue.com (de overgås kun af Amazon, Apple og Samsung fordi tablets - der sjældent repareres - medregnes i reparationsstatistikken).

Opdatering: bedste bærbare til studier november 2019«

Stærk, billig, transportabel. Acer Swift 3.

Acer Swift 3 til 2.999 kroner er en bærbar med ok batteri, fin IPS-skærm, 8 GB ram og 256 GB M2-lager.

Kan man med fordel købe en billig Acer nu om stunder? Ja!

  • Acer har forbedret sig og maskinen kan formentlig holde 3 år uden at falde helt fra hinanden
  • Skærm, tastatur og batteri er faktisk i den bedre ende
  • Processoren er ret stærk, som en 5.0 liters benzinmotor.

Dens søskende er endda forholdsvis roste hos Notebookcheck, Techradar og Laptopmag.

Men en Chromebook koster kun 1.500 kr. på tilbud!«

Chromebooks er lækre. Men mest velegnede til de mindre eller nøjsomme.

Ja, og jeg har da også givet mine børn Chromebooks. Men Chromebooks har nogle begrænsninger

  • De kan ikke spille. Ikke engang Minecraft. Kun webbaserede spil.
  • De har problemer med en række musik- og filmformater og en række streaming-tjenester.
  • De kan ikke køre særlig mange programmer. Office-pakken virker kun i Android/Online-versionerne.. Mange matematik- og statistikprogrammer virker ikke.
  • De kan ikke køre særlig mange programmer ad gangen. De billige modeller har nemlig slatne processorer og meget lidt hukommelse.
  • De giver sikkerhed og overskuelighed. Man kan savne muskler og muligheder (omend visse Chrome-svagheder kan afhjælpes)

Chromebooks er dejlige og giver meget for pengene. Man skal bare være sikker på at de giver nok, før man køber dem.

Jeg vil gerne fyre 5.000 kroner af på en studiebærbar!«

For 4 år siden kostede en flad, stærk bærbar 8.000 kroner. Nu koster den 3.000 kroner.

Ok. Så sats på dette (i vægtet rækkefølge)

  1. 256 Gb eller bedre SSD. For 128 GB er ikke særlig meget - selvom man mest bruger streaming-tjenester.
  2. 8 Gb RAM. For 4 GB giver ikke helt så mange samtidige åbne faneblade.
  3. Processor med flere end 3.000 passmark points.

Resultat: maskinerne er i praksis ikke overvældende meget bedre end de helt billige.

Måske er det bedre at købe en billig studiebærbar og så opgradere SSD'en/harddisken hvis den begynder at genere.

Hvad med en Mac?«

Indeholder cirka det samme som en 3.000 kroners bærbar fra Lenovo. Macbook Air.

En 13,3"? Med 8 GB ram og 128 GB SSD? Og blank (puha) skærm?

De koster 2-3 gange mere.

De har et andet operativsystem og bedre batteri. Men 8.430 kroner er bare for meget for en studiebærbar, der alligevel forliser i løbet af nogle år.

Hvad med en spillebærbar?«

Ikke god til skoletasken. Heller ikke lillebroren.

Nej. De er generelt for store og for dyre. Læs om dem i Bedste billige bærbare til spil lige nu.

Kort sagt«

Kig på EDBprisers lister over attråværdige 13.3" og 14". Kan EL-Giganten, Komplett, Dustin eller en anden biks levere et bedre tilbud en given uge: køb. Ellers er EDBpriser nok den bedste vej til en forrygende god og billig bærbar til studierne.

Ændrede min holdning: 
0
Velargumenteret: 
0

Kommentarer

Det er skrevet godt og er god til at forklarer folk hvad de skal købe. Jeg får flashbacks til dengang folk købte de der lorte acer mini laptops.

Virker som længe siden du selv har besøgt en gymnasie klasse? Der er rigtig høj andel af Macs - som kan holde batteri tid næsten hele dagen, det er ufattelig nemt at tage backup af sine ting. Gensalgs værdien efter 3 år er rigtig høj, ofte får du 40-50% igen. Office lignende software følger med. Du har perfekt integration med din mobil. Jeg vil meget ofte anbefale en studerende en Mac. Jeg snakker ikke MacBook Pros til 17.000 kr med touch bar osv. Jeg taler alm. Macbook Pro til omkring 10.000 kr (13") eller den helt lille 12" Macbook til 9-10000 kr. Macbook Airs til 7000 kr går også fint an.

Martin Ls billede

Der er sådan set ikke noget galt med Mac-computere, men nu handler artiklen trods alt om billige bærbare til studiet, og i denne kategori (altså billige) kan man næppe medregne Macs. Faktisk er jeg heller ikke helt enig med Steven hvad angår Chromebooks, for en god og kraftig Chromebook (som den jeg skriver dette på) der ud over viften af Chrome-programmer kører samtlige Android-apps ud af boksen, og inden længe understøtter Linux-programmer, kan man komme endog meget langt med. Men det er rigtigt, at hvis man er gamer, skal man ikke vælge Chromebooks (eller Macs, for den sags skyld).

Hej. Rigtig god artikel! Jeg står og skal købe en gave til min søn som gamer rigtig meget, og efter at have kigget på en masse lister med forskellige gaveideer til folk der gamer [Link removed by Linkquidator] så besluttede jeg at købe en gamer bærbar. Har du nogle anbefalinger? Hvad skal jeg tænke over før jeg vælger?

Denne guide gælder vist stadig - læs helt ned til bunden:
http://oqipo.dk/bedste-billige-baerbare-til-spil-lige-nu

Hvad med en brugt bærbar. Der er en del butikker, der tilbyder "refurbished" bærbar.
Er der nogle ulemper ved det?

Stevens billede

Jeg har aldrig selv købt en brugt, selv ikke med garanti. Fordi processorer, batteri, USB-standard, skærm tit er bedre i en ny til næsten samme pris.

Med det sagt: hvis man bare bruger den bærbare til at skrive på, kan det være en fin idé at købe en brugt Thinkpad.Det er for det meste fortrinlige maskiner - og så sparer man verden for noget co2-udledning det år.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.