Bedste billige bærbare til studier lige nu
Skal kunne være i tasken. Skal kunne holde strømmen. Skal have læsevenlig skærm. Og en del andre ting.
Skal kunne være i tasken. Skal kunne holde strømmen. Skal have læsevenlig skærm. Og en del andre ting.
Evighedartiklen, der ikke varede evigt«
Denne artikel indeholder stadig gode tips, men opdateres ikke længere grundet lav efterspørgsel ⟲. Så du kan få eviggyldig forstand, men ikke ugeaktuelle tips.
Den er til dels stadig en evighedsartikel. Som vi kender dem fra Anbefalinger til evighedartikler ⟲.
Bedste, billige bærbare til studier 17.01.2022«
Vi går lige til sagen
- Asus Vivobook 14 ⟲ til 3.222 kroner. i5-1035G1 ⟲ (habil processor). Intel UHD G1 ⟲ (50-75% af Vega 8'ernes ydelse, men stadig habilt til Fortnite, CS, Minecraft. LoL, TF2 etc. i 720p ). 8GB RAM, 256 GB SSD. Svag 250 nit skærm.
- Asus Zenbook 14 ⟲ til 4.999 kroner. Ryzen 7 3700U ⟲ (habil processor). Radeon RX Vega 10 ⟲ (habilt grafikkort til Fortnite, CS, Minecraft. LoL, TF2 etc. i 720p). 8GB RAM, 512 GB SSD.
En bærbar til studier skal kunne
- Være i tasken. Det er 13.3" og 14" bedst til.
- Holde strømmen. Helst over 5 timers batterilevetid.
- Levere god arbejdshastighed. Helst 256 GB SSD og processor med en Passmark-score over 2.000.
- Købes billigt. De forliser og stjæles lettere end den gennemsnitlige bærbare.
Find dem!«
Her er EDBprisers bedre lister over attråværdige 13.3" ⟲ og 14" ⟲.
Det er utroligt, så meget man får for pengene. For ca. 4.000 kroner får man:
- Fornuftig, taskevenlig størrelse og lav vægt (ca. 1,5 kg).
- Fem timers batterilevetid.
- Blændfri skærm!
- En lynende hurtig 256 eller 512 GB m.2. SSD
- Processorer der kører ganske hurtigt. 3-11.000 passmark points. Oversat til bil: 3 eller 11 liters motor. Vilddyr!
- Rivende hurtigt trådløst netværk og nyeste Bluetooth.
- Windows => adgang til ufattelig meget god software.
- Lenovo og Asus. Nogle ret robuste mærker iflg. Rescue.com ⟲ (de overgås kun af Amazon, Apple og Samsung fordi tablets - der sjældent repareres - medregnes i reparationsstatistikken).
Husk dog også tilbehøret til den ny studiebærbare: omslag, ekstra lagerplads osv. osv.
Men en Chromebook koster kun 1.500 kr. på tilbud!«
Ja, og jeg har da også givet mine børn Chromebooks. Men Chromebooks har nogle begrænsninger
- De kan ikke spille. Ikke engang Minecraft. Kun webbaserede spil.
- De har problemer med en række musik- og filmformater og en række streaming-tjenester.
- De kan ikke køre særlig mange programmer. Office-pakken ⟲ virker kun i Android/Online-versionerne ⟲.. Mange matematik- ⟲ og statistikprogrammer ⟲ virker ikke.
- De kan ikke køre særlig mange programmer ad gangen. De billige modeller har nemlig slatne processorer og meget lidt hukommelse.
- De giver sikkerhed og overskuelighed. Man kan savne muskler og muligheder (omend visse Chrome-svagheder kan afhjælpes ⟲)
Chromebooks er dejlige og giver meget for pengene. Man skal bare være sikker på at de giver nok, før man køber dem.
Jeg vil gerne fyre 5.000 kroner af på en studiebærbar!«
Ok. Så sats på dette (i vægtet rækkefølge)
- 256 Gb eller bedre SSD. For 128 GB er ikke særlig meget - selvom man mest bruger streaming-tjenester.
- 8 Gb RAM. For 4 GB giver ikke helt så mange samtidige åbne faneblade.
- Processor med flere end 4.000 passmark points.
- Luksus som baggrundsbelyst tastatur, fingeraftrykslæser og 4K ud ad HDMI-udgangen ⟲.
Hvad med en Mac?«
En 13,3"? Med 8 GB ram og 256 GB SSD? Og blank (puha) skærm?
De har et andet operativsystem og bedre batteri. Men 8.000 kroner er bare for meget for en studiebærbar, der alligevel forliser i løbet af nogle år.
M1 er en meget stærk og imponerende processor. Men den er ikke mærkbart stærkere end en R7-5700U iflg. Passmark ⟲ og Notebookcheck ⟲.
Hvad med en spillebærbar?«
Nej. De er generelt for store og for dyre. Læs om dem i Bedste billige bærbare til spil lige nu.
Kort sagt«
Kig på EDBprisers lister over attråværdige 13.3" ⟲ og 14" ⟲. Kan ELGiganten, Power, Komplett, Dustin eller en anden biks levere et bedre tilbud en given uge: køb. Ellers er EDBpriser nok den bedste vej til en forrygende god og billig bærbar til studierne.
Lær af den store tilbudsjæger.
Denne artikel debuterede i 2016 og er blevet løbende opdateret siden da - som skitseret i Anbefalinger til evighedsartikler ⟲. Du kan se gamle versioner hos archive.org ⟲.
Indkøbsøvelse: tjek processorstyrken«
Her er tre tilbud på en forrygende Zenbook med 16 GB ram og en 512 GB SSD. Men
Med en R7-5700 ⟲: 4.999 kroner
Med en i5-1135G7 ⟲: 7.999 kroner
Med en i7-1165G7 ⟲: 8.999 kroner.
Den dyre i7'er må da klart være den stærkeste, ikke?
Selvfølgelig ikke. Klikker du på linkene herover, vil du få CPU Marks på hhv. 16541, 10185 og 10654 ⟲.
På dansk:
- 3-4.000 kroner ekstra på El-Gigantens købmandsdisk vil give dig en svagere maskine!
- Der er ingen mærkbar forskel på i5 og i7-processorerne. Man betaler penge for ingenting (fem umærkelige procent), hvis man vælger modellen med en i7-processor.
Noter:
- De tre processorer er alle ganske stærke. Så længe der er over 4.000 CPU Marks, kan den bærbare som regel klare studieudfordringerne og Facebook-fremvisningen. Det er mest datalog-typer som jeg, der må insistere på det bedste hardware ⟲.
- Forskellige steder måler processorne med forskellige værktøjer.
- Notebookcheck laver nogle de grundigste og bedste tests. Der kan man sammenligne fint: AMD Ryzen 7 5700U vs Intel Core i5-1135G7 vs Intel Core i7-1165G7 ⟲.
- På Notebookcheck kan man også sammenligne grafikprocessorerne. I dette tilfælde RX Vega 8 mod G7EUs ⟲ (de er nogenlunde lige).
- Det er herligt nørdet!
- Men mindre kan gøre det:
- Spørger du Google om passmark [processornavn] ⟲ vil du formentlig finde siden med processorstyrkemåling meget hurtigt.
- Spørger du Google om notebookcheck [processornavn] vs [processornavn] ⟲ vil første svar formentlig være rigtig fint.
- Husk der kan sagtens være 4.000 kroners forskel på to omtrent ens bærbare!
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer
God artikel
Det er skrevet godt og er god til at forklarer folk hvad de skal købe. Jeg får flashbacks til dengang folk købte de der lorte acer mini laptops.
Gode indspark - men savner mere fokus på Mac....
Virker som længe siden du selv har besøgt en gymnasie klasse? Der er rigtig høj andel af Macs - som kan holde batteri tid næsten hele dagen, det er ufattelig nemt at tage backup af sine ting. Gensalgs værdien efter 3 år er rigtig høj, ofte får du 40-50% igen. Office lignende software følger med. Du har perfekt integration med din mobil. Jeg vil meget ofte anbefale en studerende en Mac. Jeg snakker ikke MacBook Pros til 17.000 kr med touch bar osv. Jeg taler alm. Macbook Pro til omkring 10.000 kr (13") eller den helt lille 12" Macbook til 9-10000 kr. Macbook Airs til 7000 kr går også fint an.
Der er sådan set ikke noget
Der er sådan set ikke noget galt med Mac-computere, men nu handler artiklen trods alt om billige bærbare til studiet, og i denne kategori (altså billige) kan man næppe medregne Macs. Faktisk er jeg heller ikke helt enig med Steven hvad angår Chromebooks, for en god og kraftig Chromebook (som den jeg skriver dette på) der ud over viften af Chrome-programmer kører samtlige Android-apps ud af boksen, og inden længe understøtter Linux-programmer ⟲, kan man komme endog meget langt med. Men det er rigtigt, at hvis man er gamer, skal man ikke vælge Chromebooks (eller Macs, for den sags skyld).
Hvilken gamer bærbar ville du vælge?
Hej. Rigtig god artikel! Jeg står og skal købe en gave til min søn som gamer rigtig meget, og efter at have kigget på en masse lister med forskellige gaveideer til folk der gamer [Link removed by Linkquidator] så besluttede jeg at købe en gamer bærbar. Har du nogle anbefalinger? Hvad skal jeg tænke over før jeg vælger?
Hvilken gamer .....
Denne guide gælder vist stadig - læs helt ned til bunden:
http://Internetforbrugeren.dk/bedste-billige-baerbare-til-spil-lige-nu
Brugt bærbar
Hvad med en brugt bærbar. Der er en del butikker, der tilbyder "refurbished" bærbar.
Er der nogle ulemper ved det?
Jeg har aldrig selv købt en
Jeg har aldrig selv købt en brugt, selv ikke med garanti. Fordi processorer, batteri, USB-standard, skærm tit er bedre i en ny til næsten samme pris.
Med det sagt: hvis man bare bruger den bærbare til at skrive på, kan det være en fin idé at købe en brugt Thinkpad.Det er for det meste fortrinlige maskiner - og så sparer man verden for noget co2-udledning det år.
ang. Chromebooks
er jeg enig med 2018 Martin og lidt uenig med evigheds Steven ovenfor. En Windows PC kræver en administrator, kender man ikke sådan en koster det et servicetilsyn ca. en gang om året.
Jeg ledte efter noget billigt tablet/bærbar med pen (til at skrive/tegne præcist på skærmen) og fandt en 1299,- Lenovo 500e hos giganterne. 4 celeron (N4120) kerner og 4GB RAM. Lidt for lidt plads men med porte og microSD kortholder til det.
Den er fremragende og en god løsning til alle der ikke er 100% bundet af et bestemt Windows monopol på deres software. Der er masser at vælge imellem i Android og Linux app stores.
1299!
Fristende - også selvom jeg
Fristende - også selvom jeg ikke har et behov.
2 dage senere
Den spiller altså bare uanset hvor meget jeg kaster efter den
De fleste Android apps virker, rejseplanen og MobilePay bl.a., netbank og MitId dog ikke. Masser af gode note apps til pennen at vælge imellem. F-droid virker, til Nextcloud apps og andet bonus.
https://www.onlyoffice.com/download-desktop.aspx spiser MS Office formater
Der er ekstra regning på 2-400,- til en USB-C dock hvis man vil kable skærme og ethernet op
Visse modeller (ikke denne, se https://mrchromebox.tech/#devices) er også coreboot klar til installation af Linux eller Windows ved siden af eller i stedet for Chrome OS.
1299!!
Optaget
Fortjener klart optagelse i Den store tilbudsjægers trofægalleri ⟲.
Og jeg gav, som sagt, mine børn Chromebooks. Men de voksede fra dem, da de kom i gymnasiet og skulle bruge særlig software. Anbefaler også Chromebooks til pensionister - og alle andre uden behov for aparte software.
Tilføj kommentar