Lav ts+srt til velklippet mkv på få sekunder

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 22. juni 2018 - 7:45 [3]

Mange videooptagelser kommer til dig som ts+srt. Dem kan du smelte sammen til en mkv-film, der kan Chromecastes, afspilles på mobilen og meget andet. Du kan også klippe i filen uden at den skal genkodes.

Træk to filer ind, vælg UTF-8 og din mkv er klar på sekunder.

Mange tv-sites vil efterlade en med

  • ts-filer (indeholder video)
  • srt-filer (indeholder undertekst)

Det er en lille smule problematisk fordi

  • VLC kan have (løsbare) problemer med at afspille det
  • Det kan ikke Chromecastes

Så derfor vil man måske gerne bruge nogle sekunder på at konvertere ts+srt til mkv.

Eller også vil man klippe en optagelse til.

Det foregår sådan her med MKVToolNIX (downloadlinks nederst i artiklen).

ts+srt -> mkv«

Åbn MKVToolnix og træk ts- og srt-filen ind.

Henne under Subtitle and chapter properties (nederste højre side af illustrationen), kan du vælge Character set UTF-8.

Trykker man Start multiplexing, vil der på meget kort tid ligge en mkv-fil klar til brug.

 

Hvis du vil klippe videoen til«

To klip og man er af med skidt i starten og skidt i slutningen af optagelsen.

Du kan klippe videoen til ved at gå over på Output-fanebladet i MKVToolnix.

Du vælger Split mode: After specifix timestamps og derefter hvor der skal klippes.

Hvis man, som på illustrationen, klipper på 1 minut (00:01:00)  og 5 minutter (00:05:00) får man tre filer, når man trykker på Start multiplexing.

Her kan man som regel slette den første og den sidste og beholde det midterstykke, man hele tiden har været interesseret i.

Det tager ingen tid.

Script til Linux-maskiner«

På Linux bruger jeg dog oftest bare et script, flettilmkv.sh, der bruger mkvmerge (en del af MKVToolNIX) til at flette filerne til mkv:

# loop over all ts files
for ts in *.ts ; do
  base="${ts%ts}"
  args=(-o "output/${base}mkv" "${ts}")
  destination="output/${base}mkv"

  # look for subtitles with the same base name
  if [[ -f "${base}srt" ]]; then
    args=("${args[@]}" "${base}srt")
  fi

  # create output file if it does not exist

  if [[ ! -f "$destination" ]]; then
    mkvmerge "${args[@]}"
  fi
done

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Kommentarer

Erik Hartwells billede

Min Windows 10 Stifinder kan vise billedhøjde (og bredde) for .ts og .mp4 filer, men ikke for .mkv filer. Hvordan kan jeg får stifinderen til også at vise for disse?

Steven Snedkers billede

Jeg bruger Mediainfo kendt fra https://internetforbrugeren.dk/gear/mediainfo

Erik Hartwells billede

Jo, den bruger jeg også som nødløsning til den enkelte video. Med stifinderen med ekstra kolonne for billedhøjde har jeg imidlertid et fint overblik over alle bibliotekets videoers opløsning.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.