Tilføj kommentar

Det er et kompliceret område at forstå, diskutere og have sikre holdninger på.

På den ene side er den hårde, naturvidenskabelige metode absolut god. Den giver os bedre produkter (vin, forstærkere, bærbare, fly) og skærmer os mod bedrag og selvbedrag (ækelheder).

På den anden side skal der nok være plads til (selv)bedraget og poesien.

Nogle velsituerede middelklassevenner berettede netop fra deres ferie i Sydfrankrig, at de drak denne her fantastiske cider (7% alkohol, mener jeg at huske). Så de købte en masse flasker med hjem. Men hjemme, i hverdagens kolde lys, er cideren sur og tør og afføder ikke megen entusiasme.

De kunne have haft mig med på ferie og med min hjælp have fået cideren til at smage objektivt dårligt tidligere. Men hvad er der vundet i det?

Skal menneskenes børn ikke have lov til at have deres små, komfortable selv- og fællesbedragerier i fred?

Er man en Richard Dawkins-type, siger man nej. Mennesket skal glæde sig over videnskabens triumfer (bedre vin, forstærkere, bærbare, fly) og være tilfredse med det.

Er man en kunstner- eller marketingstype siger man ja. Mennesket skal bare lyve sig helt op i stratosfæren. Sætte arbitrær pris på alt muligt tilfældigt og leve mere inderligt gennem visheden om at kunstværket er lavet med kunsterens egen hånd (klassisk kunst) eller egen urin (moderne kunst). Eller at vinen, det sure sprøjt, kommer fra et idyllisk, økologisk familielandbrug i det livsglade Umbrien.

Hellere lykkelig i sin enfold end ulykkelig i sin enfold.

... Mit projekt med artiklerne er på en eller anden måde at spille på begge heste. Jeg vil, med naturvidenskaben i hånd, gøre folk gladere (marketing), for stads de umiddelbart har råd til. Og på den måde sørge for lidt mere lykke til lidt flere mennesker (og omvendt beskytte dem mod de dyre tings/materialismens tyranni).