Tilføj kommentar

Steven Snedkers billede

Vi embeddere undskylder os med at

1) embedding var mulig

2) vi antog, at videoejeren havde de fornødne rettigheder til at uploade videoen

Og så er det i god tro og ikke så slemt (medmindre en rettighedsbestyrende advokat er olm eller grisk den dag).

Den lange historie:

YouTube er lidt sværere at downloade fra.

Det vil sige, teknisk er det meget simpelt. Brug http://Offliberty.com eller Video DownloadHelper (til Firefox). Så ræser musik eller musikvideoer ned efter behag.

Men juridisk er det mere speget.

Man må optage alt, hvad man lyster fra DR, fordi de udgiver alt deres materiale med autorisationerne i orden.

På YouTube er det mere blandet.

Der er ingen tvivl om, at Medinas "Giv slip" er udgivet på mest autoriserede vis på YouTube af hendes eget musikselskab og derfor kan optages, uden man overtræder lov om ophavsret. Enkelte videoer til privat brug på grundlag af lovligt forlæg - det kan næsten ikke blive bedre.

Men med nogle af de andre populære musikvideoer er det ikke helt sikkert, at rettighedshaveren har autoriseret dem til brug på YouTube. Optager man disse, kommer man til at bryde lov om ophavsret. Noget der føles som... Ja, det skal man nok have prøvet for at vide det.

Men man skal selvfølgelig ikke bryde loven. Er musikvideoen med Medina uploadet af Thomas1966 er den nok uautoriseret, og man skal ikke optage den. Er den uploadet af Medinas musikselskab Labelmade og stemplet med officiel her der og alle vegne, kan man sagtens optage den.

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.