Seneste kommentarer

Hvis Johan nu får mere skrivetid i Horserød... Hvilken bog ser vi så helst fra hans hånd?

1. Den folkelige bog om hvordan man kan svindle arvinger og organisationer og leve livet på første klasse... og så fortryde sin gerninger senere, mæt af luksus og dage

2. Endnu en "Det var de andre skyld"-bog hvor nu både tidligere kumpaner og retssystemet får en omgang smædeord med på vejen.

Jeg så klart helst en 1'er.

Burgøjser i Broager

På røven i Nakskov

Jeg tror at det solgte eksemplar har en væsentlig knapheds-egenskab, som en større produktion ville mangle. Det har antagelig været med ved optagelserne, og formentlig med synlige (såsom æselører, understregninger eller skriblerier) basis for en tro på at stjernen har brugt det undervejs i produktionen, altså endnu mere historie end blot den omtalte autograf.

En historie uden et objekt mangler en helt afgørende egenskab for prisdannelsen: Knaphed.

Når folk fx gladeligt betaler mange penge for at være nær talerstolen når en kendis beretter, men ikke for at overvære samme på YouTube, er det igen fordi knapheden (her på nærvær af kendis-objektet) giver en praleret, især overfor det vigtigste publikum: Sig selv.

Det der nemt kopieres har automatisk større udbud end efterspørgsel.

"To answer you all, it had a good taste. It's not just the taste, but also history."

Whiskyen var 65 kroner værd, historien 6.500 kroner værd. Indtil det viste sig, at historien var falsk. Så var det hele værdiløst. Og så er det den kloge spørger de klogere: kan de rige ikke bare købe historier uden at man involverer objekter? Eller skal noget værdiløst (gammel whisky, gammelt tøj etc.) kunne sanses før den værdifulde historie kan sælges?

Befolkningen hungrer efter en superhelt, der kan beskytte dem

Det burde i øvrigt koste en meget anselig bøde samt fængsel til de implicerede. Sådan cirka 1 mia. kr i bøde kunne være passende. Vi er ligeglade med at de har tjent mindre, når samfundet sætter et eksempel.

Vi burde genindføre den åbne skattebog.

Steven Snedker - Når begge kopier ville have samme overbevisning om at være original, ville ingen af dem ganske rigtigt have lyst til at dø ved synet af den anden original. Der ville heller ikke være rationelt grundlag for at hævde at den ene har større, mindre, eller andre, rettigheder end den anden. Men det kunne jo være at folk (såsom familie eller økonomiske kontakter) ville være ret betænkelige ved en forventning om at udstrække rettigheder og følelser til begge 100% identiske eksemplarer.

Hvis replikatoren udstyredes med et stort KOPI-stempel, kunne det fastlægge proveniens, men det ville efterlade den brændemærkede original (ellers 100% identisk) i en lortesituation.

Det er ikke for intet at den "ægte original" har særlig status, i systemer som ville bryde sammen uden eksemplar-sporbarhed. Selv om en legemlig replikator er ret hypotetisk (formentlig umulig) egner den sig til gennemlysning af ægtheds-dilemmaer.

Hvad angår det der med at kopiere sig selv. Jeg tror ikke, at nogen, efter at have set en perfekt kopi dukke op i den anden boks, har lyst til at trykke på "Bare gas mig"-knappen og så lade kopien fortsætte i verden.

Det andet scenarie - hjernen uploades løbende - tror jeg heller ikke på. Det er heller ikke overbevisende nok til at få fysiske mig til at gasse mig ihjel.

Det tredje scenarie - hjernen og kroppen udskiftes stykvis med uforgængeligt/fornybart materiale - tror jeg mest på af de tre. Hjulpet af eksperten på området, Paul Verhoeven

Playing to the gallery (opdelt i 4 podcasts) synes jeg forklarer kunstverdenen og værdiansættelsen ret godt. Især når afsenderen faktisk er en hovedrig kunstner, Grayson Perry

"det særlige ved originalen er dens historie". det sjove er, at det faktisk også gælder, når der er flere originaler (for så vidt den slags er muligt). det er et meget mærkeligt område. mange mennesker må snyde hinanden og evt. sig selv for at priserne kan fortsætte sådan.