Seneste kommentarer

Alligevel siger jeg til vinyl-entusiaster, at de bare skal nyde deres format

Det er et kompliceret område at forstå, diskutere og have sikre holdninger på.

På den ene side er den hårde, naturvidenskabelige metode absolut god. Den giver os bedre produkter (vin, forstærkere, bærbare, fly) og skærmer os mod bedrag og selvbedrag (ækelheder).

På den anden side skal der nok være plads til (selv)bedraget og poesien.

Nogle velsituerede middelklassevenner berettede netop fra deres ferie i Sydfrankrig, at de drak denne her fantastiske cider (7% alkohol, mener jeg at huske). Så de købte en masse flasker med hjem. Men hjemme, i hverdagens kolde lys, er cideren sur og tør og afføder ikke megen entusiasme.

De kunne have haft mig med på ferie og med min hjælp have fået cideren til at smage objektivt dårligt tidligere. Men hvad er der vundet i det?

Skal menneskenes børn ikke have lov til at have deres små, komfortable selv- og fællesbedragerier i fred?

Er man en Richard Dawkins-type, siger man nej. Mennesket skal glæde sig over videnskabens triumfer (bedre vin, forstærkere, bærbare, fly) og være tilfredse med det.

Er man en kunstner- eller marketingstype siger man ja. Mennesket skal bare lyve sig helt op i stratosfæren. Sætte arbitrær pris på alt muligt tilfældigt og leve mere inderligt gennem visheden om at kunstværket er lavet med kunsterens egen hånd (klassisk kunst) eller egen urin (moderne kunst). Eller at vinen, det sure sprøjt, kommer fra et idyllisk, økologisk familielandbrug i det livsglade Umbrien.

Hellere lykkelig i sin enfold end ulykkelig i sin enfold.

... Mit projekt med artiklerne er på en eller anden måde at spille på begge heste. Jeg vil, med naturvidenskaben i hånd, gøre folk gladere (marketing), for stads de umiddelbart har råd til. Og på den måde sørge for lidt mere lykke til lidt flere mennesker (og omvendt beskytte dem mod de dyre tings/materialismens tyranni).

Steven Snedker Som du ved, kan jeg ret godt lide det der kejserens nye klæder kyniske blik på snobberi og selvbedrag, som der sandt for dyden er en del af i de fleste medlemmer af den menneskelige art, inklusive undertegnede. Især når det gælder nyttegenstande som f.eks. forstærkere o.l. Det er naivt at tro, at de fleste af os ikke narrer os selv - høj som lav - når vi skal vurdere æstetisk eller smagsmæssig værdi eller kvalitet. MEN ... :-) for det første er der virkelige kendere, som rent faktisk kan lugte og smage og se forskel i langt de fleste tilfælde. Det viser dokumentaren om vinfuskeren jo rent faktisk også. Jeg har også mødt nogle af dem, der har et sikkert greb om f.eks. vin, og som vitterligt kunne skille hveden fra klinten - igen: i langt de fleste tilfælde. At en billig vin fra Aldi scorer højt er ikke udtryk for andet end, at der kan komme fremragende resultater ud af jord, planter og behandling. Det kan jo være held. Det vil vise sig over tid: Alle kan ramme rent ved et tilfælde. Det er de producenter, der laver velafbalancerede, spændende vine eller bare rendyrkede, 'klare' vine, der over tid får opbygget et renomme. Og det mener jeg ikke er ren (selv)indbildning eller bedrag - i langt de fleste tilfælde. For de fleste af os andre vil det være sådan, at vi ikke kan skelne så skarpt, og vi bliver påvirket af de historier, vi hører om området, vejret, jordbunden, producenten, husets historie mv. And so what? Så længe man ikke bilder sig ind, at man ville kunne uddrage alt dette af en blindsmagning, men at man er sig bevidst, at historier er med til højne (eller nivellere) oplevelsen - at det i en vis forstand er hjernen, der arbejder med eller imod smags- og duftoplevelse - så kan jeg ikke se andet end, at det er en lige så ærlig og ægte oplevelse som at glæde sig over en vin til 40 kr, som man bare synes, smager godt. Og til kunsten: Selvfølgelig kan man rekonstruere en Rembrandt, som 99,999% af befolkningen ikke vil kunne skelne fra den ægte vare. So what? Det er jeg da godt klar over. Men for mig ville det betyde noget for oplevelsen at VIDE, at Rembrandt selv stod foran et lærred for knap 400 år siden og satte disse strøg med sine egne hænder. Det vil det, uanset om jeg selv kan vurdere, om den er ægte eller ej. På samme måde som at jeg synes, det gør en forskel, om et smykke er af guld eller bare er en utroligt god efterligning - uanset at jeg ikke kan se forskel - og godt ved, at jeg ikke kan se forskel. Så det kyniske, naturvidenskabelige blik er forfriskende og sjovt. Det er dejligt med en fræk dreng, der afslører snobberi og selvbedrag. Men det blik er ikke det eneste, heldigvis. Det er ikke det eneste gyldige, og det siger ikke sandheden om en sag - blot én version. Det er ikke et særligt poetisk blik, hvis du spørger mig, og det har en kedelig tendens til at reducere virkeligheden til nogle meget få dimensioner. Historier betyder noget - voldsomt meget - og det betyder noget for os, om disse historier er sande, uanset om jeg umiddelbart kan vurdere det, eller jeg ikke kan. Hvis det naturvidenskabelige blik var Sandheden - var det eneste blik og parameter, ville vi finde sandheden om alle æstetiske produkter i et reagensglas, hvor vi kunne afsløre den præcise kemiske sammensætning. Vi ville kunne flytte produktionen af alle disse produkter til Kina eller Vietnam eller Bangladesh. Og verden ville være et meget fattigere sted at være ;-)

Vi afskyr måske kompleksitet. Men 350 millioner kroner plus 20% (?) er nu ikke at foragte. Desværre vandt Vertikal ikke denne ordre

Den lange version

Efter at DR er holdt op med at indlejre teksterne i .ts filerne, så kan jeg ikke længere afspille .ts filer med VLC på Ubuntu. De "gamle" .ts filer kan jeg godt afspille med VLC.

Er der et fix til det?

Steven Snedker vi snakker jo stadig på et meget højt niveau selvom den er den tredje-bedste af tre.

Lars Larsen Især historien med Leonardo Sbaraglia gør filmen (Wild Tales) værd at se. Produceret af Almodovar brødrene.

8.151 bruger i sidste uge. På vej mod 10.000 aktive brugere.

Det er Gulddreng angiveligt også