Det store ur (1948)

Denne sort-hvide film ses betegnet som noir, men det er lidt af en tilsnigelse. Jeg vil snarere sige krimilystspil, for der er en del humor og en handling (hovedperson jagtet for mord, han ikke har begået), der leder tanken hen på Hitchcock-film som "Menneskejagt". Den er måske bedst kendt som forlæg for "No Way Out" (1987) med Costner og Hackman, der har samme plot, men en ganske anden slutning. 

Ray Milland er en krimiredaktør, der arbejder for et møgdyr af en udgiver, Charles Laughton, som har myrdet sin elskerinde og sætter redaktøren til at finde en syndebuk, som han har set forlade elskerindens lejlighed uden at vide, at det var Milland, som nu altså både er jæger og bytte. Original, begavet vinkel, der kræver tungen holdt lige i munden, og det lykkes for instruktøren John Farrow og de rutinerede skuespillere, blandt disse Maureen O'Sullivan (Farrows kone og Mias mor) og Elsa Lanchester (Laughtons kone, kendt fra filmhistoriens nok mest originale frisure).