Enola Holmes 2 (2022)

| ▶️ Se trailer | |
| 🎬 IMDB 😊 🤬 | 68 |
| Ⓜ️ Metacritic Critics | 64 |
| 🍅 Rotten Tomatoes Critics | 93 |
| 🌅 Internetforbrugeren (KÆM) | 80 |
| ⭐ På dansk: 5 ud af 6 stjerner |
Hvem sælger den?
⟲Tjek Laserdisken
🎞️ Lignende ⟲ og mindre kendte ⟲ film ifølge tølper-Google ⟲.
Vi blev præsenteret for Sherlock Holmes' lillesøster Enola (Millie Bobby Brown) i Netflix-filmen Enola Holmes (2020), baseret på Nancy Springers ungdomsbøger. To år senere kom så denne efterfølger. Efter begivenhederne i den første film har Enola besluttet sig for at starte et detektivbureau ligesom sin berømte storebror (som endte med at få æren for hvad Enola opklarede i den første film). Men det er svært at få kunder når man er en 18-årig pige i det meget patriarkalske victorianske England, så hun ender med at måtte lukke biksen. På falderebet kommer dog en lille, fattig pige, som beder Enola finde sin forsvundne storesøster. Selvom der ikke er udsigt til den store belønning i opgaven, kaster Enola sig helhjertet ud i opklaringen af sagen, der viser sig at være langt mere speget end hun troede. Den bringer hende blandt andet forbi en tændstiksfabrik, et varietéteater, et overklassebal, en kærlighedshule og et kvindefængsel, og undervejs møder hun både hjælpsomme og fjendtlige personager, hvoraf mange må lade livet undervejs. For bag det hele er en mystisk og skrupelløs mastermind, som trækker i trådene.
Filmen er en ganske underholdene og actionfyldt detektivhistorie, ikke mindst på grund af Browns charmerende skuespil, godt hjulpet af en stjernerække af kendte, dygtige skuespillere. Henry Cavill virker fx mere overbevisende som en ung Sherlock end i den første film. Selvom kernen i mysteriet (som er inspireret af virkelige hændelser) er ret indlysende fra starten, er der stadig overraskelser undervejs, som hjælper med at holde spændingskurven oppe. God underholdning til en aften i sofaen med et glas whisky eller engelsk porter. Nogle vil sikkert lade sig pisse af fordi flere af de kendte figurer (bl.a. Inspector Lestrade og Doctor Watson) bliver spillet af farvede skuespillere (noget som er blevet meget almindeligt i Engelske historiske film og tv-serier), så hvis man ikke kan tåle "woke-pis", bør man holde sig fra filmen, men personligt var jeg ikke generet af det.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Guld
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| Flash Gordon | En af mine favoritter! |
Jeg ELSKER filmen og har set den mindst et halvt dusin gange. Den er BEVIDST camp på samme måde... |
2 dage 9 timer siden |
| Ondskabens hus | Professionelle (og uprofessionelle) kritikere |
En ting, de fleste kritikere har til fælles, er, at de er nødt til at passe på ikke at blive... |
2 uger 5 dage siden |
| Lord of the Rings: The Rings of Power, første sæson. | Gav mig helt lyst til at se |
graven. Ikke serien. Her er... |
1 måned 1 uge siden |
| The Odyssey | AI-versionen er en del billigere |
Og endnu... |
1 måned 2 uger siden |
| Sjakalen | Sjakalen (1973) |
Enig! Fed film. |
2 måneder 2 dage siden |
| Alene i vildmarken, sæson 8, 9, 10 | Der findes værre reality |
Lover's Lagoon og... |
2 måneder 1 uge siden |












Tilføj kommentar