Clint Eastwood er dags dato fyldt 94 år, og det er imponerende, at han stadig kører for fuld udblæsning, denne gang med en thriller, der ligesom Sidney Lumets mesterværk '12 vrede mænd' handler om en drabssag med en nævning, der som den eneste er i tvivl om den anklagedes skyld og forsøger at vende stemningen til hans fordel.

Filmen leverer stærke skuespillerpræstationer, men manuskriptet er en rodebutik, og der tærskes langhalm på juryens forudsigelige diskussioner. Men det værste er, at et flashback fra gerningsstedet alt for tidligt afslører en vigtig detalje og fjerner den suspense, som kunne have holdt publikum ude på kanten af sædet indtil slutningen. Dertil kommer, at dialogen og de involveredes handlinger tit føles konstruerede og mangler det naturlige flow, man kunne forvente i en film af denne kaliber.

På trods af disse mangler er der lyspunkter. Skuespillerne, herunder Toni Collette, J.K. Simmons og (især) Nicholas Hoult i titelrollen leverer stærke præstationer, der gør filmen seværdig. Deres evne til at bringe dybde til personerne er i høj grad med til at løfte filmen. Det er også svært at sætte fingeren på noget i billedsprogets atmosfære.

'Juror #2' er en film, der kunne have været meget bedre med en strammere historie og overrumplende slutning. I stedet for en gedigen spændingsfilm får vi et pseudointellektuelt moralspil, der sætter sig mellem to stole.