Jeg fatter ikke, at 'Obsession' er blevet et hit. Der er godt nok ikke noget nyt i, at billige gysere kan lokke umodne mennesker i biffen med et opkog af sex, blod og overnaturligt vrøvl, men jeg lærer aldrig at forstå det. Især ikke, når det stinker af amatørarbejde.

Bear arbejder i en musikforretning og er forelsket i kollegaen Nikki, men tør ikke sige det. I stedet køber han en magisk ønskekvist og ønsker, at hun skal elske ham højere end alt andet. Det gør hun så. Som grådlabil, voldsparat stalker uden egen vilje.

Ideen er tyvstjålet fra den klassiske gysernovelle 'Abehånden': Pas på, hvad du ønsker dig. Problemet er, at auteuren Curry Barker ikke ved, hvad han vil med den. Historien vakler usikkert mellem sort komedie, splattergyser og parforholdsdrama.

Figurerne er konstruerede, replikkerne unaturlige og handlingen ren manuskriptmekanik. Og filmens eneste interessante drejning – at monsterkæresten i glimt vågner op og angrer – bliver ikke brugt til noget som helst.

I stedet får vi forudsigelig vold, ufrivillig komik, underbelyste scener og en finale, der føles som flere slutninger oven i hinanden. Man kan ane en bedre film om begær, ejerskab og fri vilje inde bagved, men Barker går uden om alt det svære.