M. Night Shyalaman rammer tit ved siden af, og dette er absolut ingen undtagelse. Historien er igen det rene vås. Der tærskes atter langhalm på ingenting, endnu en gang forklares intet, og slutningen er som så ofte før jammerligt forudsigelig og dybt, dybt åndssvag. Til gengæld er produktionsværdien i top, og det samme gælder skuespillet. Den lille asiatiske pige, der er med i en central rolle, er et fund, og Dave Bautista beviser endnu en gang, at han er Hollywoods eks-wrestler numero uno, og at Dwayne Johnson godt kan gå hjem og vugge sin mor i en teske. Jeg vil ikke spøjle, so that’s it. Selv er jeg skuffet, men hvis du har Johannes’ Åbenbaring liggende på sengebordet eller tilhører woke-segmentet, er det her lige en film for dig.