Frygtens pris (1953)

I dag er det nok kun filmnørder, der nogensinde har hørt om den franske instruktør Henri-Georges Clouzot, men han lavede i 50'erne ikke bare én, men to af de bedste thrillere nogensinde, "Les Diaboliques" og "La salaire de la peur", som begge er perfekte eksempler på, hvordan man med filmiske virkemidler kan opbygge en næsten ulidelig spænding. 'Frygtens pris", som sidstnævnte hedder på dansk, er udadtil en actionfilm, men det er personopbygningen, der gør den helt speciel. Et moderne publikum vil formentlig finde historien langsom i starten,  men den første halvdel af filmen, som handler om en broget flok udenlandske løsarbejdere i en fattig mellemamerikansk landsby, har stor indflydelse på den sidste, actionmættede halvdel, hvor to lastbiler ad smalle, snoede og usikre bjergveje skal transportere en ton højeksplosiv nitroglycerin til et brændende oliefelt. Ved at give sig tid til at introducere personerne føjer Clouzot dybde til resten af historien ─ en ting, der sjældent lykkes nu om dage, hvor folk har svært  ved at koncentrere sig om noget som helst mere end et par minutter ad gangen. De medvirkende spiller alle fantastisk, instruktionen er stram og fotograferingen upåklagelig, og summen af det hele er en uforglemmelig oplevelse. "Frygtens pris" er et enestående mesterværk.

William Friedkins genindspilning fra 1977, "Sorcerer", er også god, men originalen er bedre.

Anmeldelse: Rædslernes hus

5 ud af 5 fatale trekanter. "Les Diaboliques" er en klassisk mordgåde med en fascinerende historie, interessante personer, gode plottwists og en fantastisk slutning. Ved udgivelsen opnåede den stor kommerciel succes, og i årene efter har den bevaret sin...

Anmeldelse: Sorcerer

3½ ud af 5 sprængfarlige lastbiltransporter. William Friedkins genindspilning af "Frygtens pris" er Ikke så neglebidende intens som den suveræne franske original, men bestemt god, spændende og stemningsfuld underholdning.