Generalinspektøren (1949)

Den fattige vagabond Georgi (Danny Kaye) mister sit job som assistent for den omrejsende kvaksalver Yakov (Walter Slezak) fordi han er for ærlig. Samtidig flygter en korrupt borgmester fra sin by, fordi kejserens frygtede generalinspektør er kommet på besøg. På sin vej advarer han det lige så korrupte byråd i nabobyen om at generalinspektøren kan være på vej dertil, forklædt som hvad som helst. Naturligvis tror byrådet at Georgi, som kommer anstigende, er generalinspektøren, og de giver ham fint tøj, god mad og pengegaver, mens han selv ingenting forstår. Så ankommer Yakov, som øjner mulighederne, og så må Georgi spille rollen som generalinspektør fuldt ud, hvad der kan være svært, når han hverken kan læse eller skrive. Med til at komplicere billedet er den kønne køkkenpige Leza (Barbara Bates), som håber at generalinspektøren kan redde byen fra det korrupte byråd - som naturligvis har tænkt sig at myrde generalinspektøren. Det fører til en masse sjove optrin og, selvfølgelig, en masse sang, leveret med Danny Kayes vanlige livlighed. Men hvordan skal det hele ende?

Generalinspektøren (The Inspector General) er løseligt baseret på Gogols satiriske komedie Ревизор (Revisoren/inspektøren), men er blevet henlagt til Napoleons kejserrige i steder for Zartidens Rusland, og hovedpersonen er forvandlet fra et lapset overklasseløg til en fattig vagabond. Satiren viger også i vid grad pladsen for slapstick og sang, men selvom filmen ikke er en af Kayes bedste, er den stadig fin underholdning til en sløv aften i sofaen.