Martins nye AI-arbejdsstation/gamer-pc, julen 2022

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 3. december 2022 - 10:48 [0]

Sådan køber du en stærk stationær. Et videoforedrag på 6 minutter.

Se hvordan du køber en stærk pc, julen 2022«

Tryk Play!

Links fra videoen«

Ingen AI uden RTX

Sådan arbejder Vertikal­ hjemmefra - billeder fra det glamourøse liv som udvikler af komplicerede web-løsninger.

Sådan samler du en stationær - snart 10 år gammel. Men forklarer jobbet fint og byder på en hakkende stopmotion-video. Men jeg ville lave en af landets første 4K-videoer. Selvom min software egentlig ikke var til det.

Godt gamer-pc-tilbud i El-giganten. 8.499 for rigtig god gamer-pc, der kan spille mange spil i 2160p. Men slet ikke god nok til Martin, der skal have stærkere processsor og mere hukommelse (til sine udviklingsmiljøer og grafiske opgaver) og mere hukommelse på grafikkortet (til AI-arbejdet).

Sammenligning mellem Martins 8 år gamle processor og den i den billige gamer-pc. Passmarks er enkleste måde at måle processorstyrke på. Klikker man på en specifik processor, kan man se hvor hurtigt den rent faktisk komprimerer og finder primtal - gode mål for styrken.

AMD vs Intel: Which CPUs Are Better in 2022? En af de fortrinlige evighedsartikler hos Tom. Den linker straks til The best CPUs for Gaming og The best workstation CPU.

Intel Core i7-13700K og Intel Core i9-13900K. Så er der andre boller på suppen! 2-3 gange hastigheden af El-Gigantens tilbud - uden at være væsentligt dyrere. Vil du se væsentligt dyrere? Toms Higehest end workstation anbefaling, Ryzen ThreadRipper PRO 5995WX, koster pt. 62.000 kroner. 10 gange dyrere for 2 gange styrken. Nej, sådan en skal Martin ikke have.

En færdigsamlet i7-13700K. Der kan man få 32 GB ram og RTX 3060 med 12 GB. Jeg kunne nok selv samle den lidt billigere. Jeg samler altid mine egne stationære. Men det er fordi jeg kræver støjfri komponenter, digitale lydudgange og andre lidt specielle ting. Det er i øvrigt ikke særlig sjovt at samle en stationær. Man kommer ofte til at skullle opdatere firmware i mere eller mindre blinde for at få det til at virke. Selvsamling er kun for meget robuste nørder.

Stable Diffusion AI-illustration på hhv. alm. CPU og alm. GPU. Som artiklen Det nye RTX 4090, Stable Diffusion og benchmarks og Esben Hardenberg forklarer det: det går 100 gange hurtigere med RTX 3060/3080 end med en vanlig processor. Man skal ikke begive sig ud i videotekstning/speech-to-text, videoopskalering, videorengøring, AI-illustration uden et RTX-kort. Læs evt. lidt om AI-lykken i i Gratis transskription af interviews, tv-udsendelser og podcasts, Midjourney AI er vores gratis illustrator og Open AIs chatbot er din gratis konsulent og Google-afløser. Der er en ekstremt interessant udvikling i gang og masser af det er open source, man kan arbejde med derhjemme. Eller - i vores tilfælde - på kontoret.

Martin Jørgensen: køb den bedste hardware! Gå ikke ned på udstyr. 2.000 kroner pr. år for en ekstremt stærk computer er meget bedre end 1.000 kroner pr. år for en computer der ikke engang på indkøbstidpunktet kan løfte alle opgaver.

Artikler fra verdensfirmaet Vertikal. De vil nok med tiden fortælle hvad Martin bruger sin ekstremt stærke arbejdsstation til. Formentlig noget med apps, video, tv-optagelse, undertekster og andet, der er svært.

Og så har du vist fået links nok«

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.