Miss Peregrine's Home for Peculiar Children (2016)
Teenageren Jake (Asa Butterfield) skal besøge sin farfar, men finder ham døende i skoven bag huset, uden øjne, og han ser et uhyggeligt væsen forsvinde mellem træerne. Farfaren beder ham inderligt opsøge det børnehjem på en ø i Wales, som han selv er vokset op på, og som han har fortalt Jake mange fantasifulde historier om. Det lykkes Jake at overtale sin far til sådan en tur, men han finder børnehjemmet i ruiner. Rejsen synes spildt, indtil Jake møder nogle af børnene, som hans farfar fortalte om, og som tager ham med tilbage til børnehjemmet anno 1943, da det stadig er helt.
Det viser sig at børnehjemmet huser mærkelige børn, som har et gen, der giver dem sære evner. Der er blandt andre en pige, som er lettere end luften og derfor må gå med blysko for ikke at flyve væk; en usynlig dreng, der dog ikke kan gøre sit tøj usynligt; en lille superstærk pige; en dreng, der kan gøre døde ting levende og en pige der sætter ild til alt hvad hun rører ved, hvis hun tager sine handsker af. Børnehjemmet bliver bestyret af Miss Peregrine (Eva Green) , som har skabt en tidslomme, så børnehjemmet genlever den samme dag i 1943 igen og igen. Børnene kan huske de dage, de har levet der, men bliver ikke ældre - medmindre de forlader børnehjemmet i nutiden, for så vil de efter nogle timer blive indhentet af deres sande alder. Børnene bliver holdt der for at beskytte dem mod nogle fæle monstre som jagter mennesker med særheds-genet i håb om at opnå udødelighed. Jake får fortalt at han selv har særheds-genet, om end det ikke er klart hvad der er særligt ved ham. Jake bliver tilbudt at blive på børnehjemmets tidslomme, men det vil betyde farvel til hans familie, og han aldrig kunne blive ældre og selv stifte familie. Valget bliver ikke lettere på grund af den kønne Emma med blyskoene (Ella Purnell), som også godt kan lide ham. Og så er der truslen fra monstrene ...
Filmens logik holder dårligt til et nærmere eftersyn. Hvorfor går der timer fra børnene forlader børnehjemmet, til de bare begynder at lynældes? Hvad er pointen med at fastholde børnene i barndom til evig tid? Hvorfor et det svært for Jake at vælge mellem på den ene side sit almindelige liv uden venner og med en ikke voldsomt harmonisk familie, og på den anden side evig ungdom sammen med en evig ung, køn kæreste? Men hvad; der er alligevel ingen tidsrejsehistorier som holder til et logisk eftersyn, og med lidt willing suspension of disbelief kan man sagtens nyde Miss Peregrine's Home for Peculiar Children , som byder på en del fantasi og charme, og dertil en håndfuld stjerneskuespillere i de typisk mindre roller for voksne, bl.a. Samuel L. Jackson, Judi Dench, Terence Stamp og Rupert Everett. Filmen er ikke noget stort mesterværk, men fin underholdning til både voksne og større børn på en regnvejrsdag.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
John Wick: Chapter 4 | Generationernes kamp |
... |
4 dage 19 timer siden |
John Wick: Chapter 4 | Se hvordan John Wick-pølsen laves |
Oh, en link-kender. Dejligt. Jeg er også ret sikker på, at du vil elske at... |
5 dage 11 timer siden |
John Wick: Chapter 4 | Jeg respekterer din ret til at tage fejl |
Efter min opfattelse er 3,5 ud a 5 en noget fesen karakter. Bevares, mange af Keany Reeves... |
5 dage 15 timer siden |
Nobody | Den dybere mening med Nobody |
... |
6 dage 11 timer siden |
Nosferatu - vampyren | Overvurderet 70'er-bras |
Det var måske lige en hastig afvisning af en film, der trods alt får 7.4 på IMDB. Men... |
1 uge 2 dage siden |
Official Competition | Glæde ved film om film signalerer tilhørsforhold |
... |
1 uge 2 dage siden |
Tilføj kommentar