'Mission: Impossible 8 — The Final Reckoning' samler trådene fra 'Dead Reckoning Part One': en superintelligent AI (kaldet Entiteten) truer verdensordenen, og Ethan Hunt og hans team forsøger at finde nøglen til at kontrollere eller tilintetgøre den. Der rejses, slås og infiltreres på klassisk MI-manér i endnu en — måske sidste — umulig mission.

Filmen trænger mest af alt til en nedbarbering. I stedet for at bombardere publikum med mættede actionsekvenser bruger den oceaner af spildtid på at snakke plottet ihjel.

Det værste er dog, at logikken brister konstant. Et meget kritisk sted dukker hele to frelsende faldskærme op midt i den blå luft, og Entiteten, som ellers påstås at kontrollere alverdens datanetværk, kan hverken lokalisere klodens mest eftersøgte mand i en af verdens mest kameraovervågede byer, kopiere sig selv i en million eksemplarer eller skjule sig på det sorte net — en totalt absurd begrænsning for en maskine, der angiveligt kan alt. Man skal af uforklarlige grunde have fat i en fysisk nøgle for at få adgang til dens kildekode, som er gemt i en sunket ubåd, selvom den allerede har været online, og løbet med andre ord burde være kørt. Enhver computerkyndig må ryste voldsomt på hovedet over dette plot, som virker udtænkt af en 11-årig engang i 90’erne.

Et lyspunkt er, at filmen respekterer sin egen seriehistorik: Der er talrige flashbacks og referencer til tidligere film, og to medvirkende fra 1’eren samt en gammel macguffin fra 3’eren dukker op igen og sikrer en vis kontinuitet og fanservice — selvom det også er med til at trække tiden ud.

Alt i alt er filmen stadig okay underholdning, og den hæsblæsende (om end fejlbehæftede) slutning er alle pengene værd. Det ændrer ikke ved, at 'The Final Reckoning' er og bliver seriens nummer sjok. Hvis det her virkelig er 'the end', som rygterne antyder, er det trist, at verdens engang bedste action-serie skulle dø med et klynk i stedet for et brag.

Men mon ikke guldgåsen får lov at lægge flere æg — måske i form af et reboot som film- eller tv-serie?