No Time to Die (2021)

Klaus Æ Mogensens billede
Af Klaus Æ Mogensen den 11. november 2024 - 14:03 [0]
3½ ud af 5 betændte Bond-skurke
Hvem streamer den: 

LEJ LEJ LEJ

Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
10. nov 2024
Udgivet: 
8. okt 2021
Genre: 
Instruktør: 
Varighed: 
163 min
Ikon: 
År: 
2021

No Time to Die er Daniel Craigs femte og sidste Bond-film, og den afrunder historien om i hvert fald den udgave af James Bond. Der er ikke lagt op til fortsættelser, men der er rygter om et nyt reboot (ligesom Bond-filmene med Craig i sig selv var et reboot mere end fortsættelser af de tidligere).

I den foregående film, Spectre, så vi Bond bekæmpe Blofelds legendariske skurkeorganisation og måtte sige farvel til Jesper Christensens Mr. White, som ellers har spøgt i baggrunden i de tidligere Bond-film med Craig i titelrollen. I Spectre fandt Bond sammen med Whites datter Madeleine (Lea Seydoux) og trak sig tilbage som agent, formodet død. Men som bekendt er reel tilbagetrækning som hemmelig agent ikke en mulighed, og snart bliver Bond angrebet af Spectre, øjensynligt forrådt af Madeleine. Han går igen under jorden, men bliver fundet og via kontaktet af både M fra MI6 og Felix Leiter fra CIA. En farlig nanovirus er stjålet fra et tophemmeligt laboratorium, og forskeren bagved (spillet af David Dencik) forsvinder sammen med virussen. Det specielle med denne nanovirus er ar den kan skræddersyes til kun at dræbe folk med bestemte gener - individer, familier eller ligefrem etniciteter - og sådan noget er der selvfølgelig mange, som gerne vil have fat i. Skurken bag det hele, LuitciferSafin (Lucifer Satan?), spillet afdæmpet dæmonisk af Rami Malek, har en gammel forbindelse til Madeleine, og Bond må genforene og samarbejde med hende, selvom han ikke stoler på hende.

I klassisk Bond-stil holder skurken til i et underjordisk anlæg på en afsides liggende ø, hvor det store opgør skal finde sted. I det hele taget har filmen en hel del callbacks til tidligere Bond-film, meget passende tor en film, der afslutter serien - i hvert fald indtil næste reboot, som ifølge nogle rygter vil tage figuren tilbage til 1960'ernes kolde krig (meget passende, givet nutidens kolde krig mellem Vesten og Putins Rusland). Der er selvfølgelig smæk for skillingen og en mængde tvists undervejs, som ikke gør tingene lettere for Bond. Trods filmens to timer og tre kvarter, føles den ikke på noget tidspunkt langtrukken, men den byder heller ikke på noget banebrydende eller rigtigt uventet, måske bortset fra slutningen (se spøjler).

James Bond har formået at holde sig i toppen af filmserier med ikke færre end 25 film i hovedserien og to ved siden af. Langtidsholdbarheden kan givetvis tilskrives producenternes evne til at forme filmene efter tidsånden, fra de humoristiske spændingsfilm med Sean Connery i 1960'erne  over Roger Moores mere fjollede film i 1970'erne og '80'erne til Pierce Brosnans kulørte actionfilm fra '90'erne og endelig Craigs mere seriøse udgave af Bond, uden ret mange gadgets og nærmest tørskrabet for humor. Det bliver spændende (eller ikke...) at se hvordan Bond bliver genopfundet til en tid præget af internationale konflikter, klimaforandringer, mere mudrede venne- og fjendebilleder og stadig mere ekstrem politisk og økonomisk polarisering. Bliver det en nostalgisk retro-Bond eller en mere moderne 'woke' Bond (der har været rygter om en sort Bond og en kvindelig Bond)? Kommer den næste film til at hedde In His Majesty's Secret Service, eller er tiden løbet fra agenter, der repræsenterer en nation?

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Enemy Cilles far har flere ord

...

1 dag 4 timer siden
Løs på tråden Løs på tråden set med vidende, kunstige øjne

Du er en meget vidende filmanmelder. Anmeld filmen Pillow Talk (1959) meget detaljeret....

2 dage 20 timer siden
Løs på tråden Løs på tråden med unge, kunstige øjne

Løs på tråden har ry for at fremvise kønsroller fra USA anno 1959. Hvordan ser en...

2 dage 21 timer siden
Krigerne Forsøgte at se den for nogle måneder siden

Men måtte give op efter 15 minutter. "Amatørskrammel" blev min måske forhastede dom. Den er nok...

2 uger 4 dage siden
Den vilde robot Skrammel film

Så den med din datter, det er kvalmende sød og kikset. Dårlig storytælling og virkelig mega...

3 uger 1 dag siden
The Zone of Interest Mere villa og familie til de historieinteresserede

I 2012 besøgte et af børnebørnene...

4 uger 1 dag siden