Reacher, sæson 2 (2024)

| ▶️ Se trailer | |
| 🎬 IMDB 😊 🤬 | 81 |
| Ⓜ️ Metacritic Critics | 79 |
| 🍅 Rotten Tomatoes Critics | 98 |
| 🌅 Internetforbrugeren (NS) | 90 |
| ⭐ På dansk: 5 ud af 6 stjerner |
Sæson 2 af "Reacher" er lige så god, ja, måske endda endda bedre end den første. Denne gang bygger historien (ret loyalt) på den ellevte roman ("Bad Luck and Trouble") i Lee Childs serie på foreløbig 28 bøger.
Reacher bliver revet ud af sin vagabondtilværelse af en kodet besked fra en gammel soldaterkammerat, Frances Neagley (danske Maria Sten, der også var med i første sæson), som fortæller ham, at et medlem af 110th ─ hans gamle elitegruppe af militære specialefterforskere ─ er blevet myrdet. Han og Neagley gendanner den nedlagte gruppe for at opklare sagen og indser snart, at den er større, end de nogensinde kunne have forestillet sig, og at de alle er jaget vildt.
Der er meget få gråzoner her. De gode er gode, og de onde er onde (anført af Robert Patrick i djævelsk topform), og kuglerne pifter og blodet flyder i stride strømme, men historien er dog ikke lutter pap og klicheer, for produktionsværdien er høj, og serien tager sig god tid til at skildre udvalgte personer, især Reacher og Neagley, der har et tæt og ubrydeligt venskab. Alan Ritchson er ligesom i sæson 1 perfekt i rollen som det tårnhøje menneskebjerg, og den tidligere Miss Danmark Maria Sten er en virkelig positiv overraskelse. Jeg må indrømme ,at jeg ikke rigtig lagde mærke til hende i sæson 1, hvor Willa Fitzgerald stjal rampelyset, men her får hun virkelig lov til at skabe en fint underspillet figur, der er så overbevisende (også i de mange kampscener), at jeg spår hende en stor fremtid. Sæson 3 er allerede i støbeskeen, og den glæder jeg mig naturligvis til. Hvis produktionsholdet bare kan blive ved med at filmatisere de populære bøger uden at lave om på historierne, kan jeg ikke se, hvorfor tv-serien ikke skulle kunne køre i årevis til begejstring for Lee Childs mange fans ─ og alle andre. Det kunne de filmselskaber, som af en eller anden grund altid skal lave om på alting, lære en hel del af.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Guld
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| The Odyssey | AI-versionen er en del billigere |
Og endnu... |
5 dage 8 timer siden |
| Sjakalen | Sjakalen (1973) |
Enig! Fed film. |
2 uger 6 dage siden |
| Alene i vildmarken, sæson 8, 9, 10 | Der findes værre reality | 4 uger 7 timer siden | |
| Alene i vildmarken, sæson 8, 9, 10 | Følelseskontrakten i Reality-verdenen |
"Deltagerens ansigt skal være vendt mod kameraet og i billedet gennem hele videoen, dog er... |
4 uger 1 dag siden |
| The Odyssey | Weekendavisen famler |
Weekend Avisen bruger ikke Katherine Diez. Men så har de heldigvis...
|
1 måned 1 uge siden |
| Ondskabens hus | Modens diktater i filmverdenen |
Ondskabens hus er sådan et medley af gyserfilmhistoriens højdepunkter/mest udtrådte troper.... |
2 måneder 6 dage siden |













Tilføj kommentar