Bob Marley: One Love (2024)

Bob Marley: One Love er en dramadokumentar om (du gætter det aldrig!) den berømte reggae-musiker Bob Marley. Filmen begynder i 1976, hvor Jamaica er plaget af bandekrig og politisk vold. Bob Marley, der allerede på dette tidspunkt er en stor international stjerne med hits som "I Shot the Sheriff" og "No Woman, No Cry", står for at skulle optræde ved en stor gratis udendørs koncert, der skal promovere fred. Han håber at blive en samlende stemme for sit splittede land, men inden koncerten bliver hans hjem udsat for et gangsterattentat, hvor han selv, hans kone Rita og flere af hans bandmedlemmer bliver skudt, men overlever. Desillusioneret rejser han efter koncerten til England for at indspille et album mens Rita og deres børn bor hos noget familie i USA.

I England følger vi tilblivelsen af Marleys hovedværk, albummet Exodus (1977), og den efterfølgende succesrige turne, som gør både reggae og Rastafari-bevægelsen internationalt kendt. Der opstår nogle konflikter mellem Marley, Rita (som er kommet til England) og Marleys manager og ungdomsven Don Taylor. Tragisk nok bliver Marley da, på toppen af sin karriere, diagnosticeret med en sjælden type hudkræft. Sygdommen får ham til at slutte feed med Rita og Taylor, og i 1978 vender han tilbage til Jamaica, hvor han afholder en fredskoncert, som angiveligt bliver et stort skridt i retning af at stoppe konflikterne i Jamaica. Filmen slutter med at Marley og hans band opfører sangen One Love, efterfulgt af en montage af tekst, fotos og dokumentarklip, som fortæller hvad der skete i resten af hans liv, til han dør i 1981 af sin kræftsygdom, blot 36 år gammel.

Jeg regner ikke det ovenstående referat som ret meget af en spoiler, da disse hovedtræk i Bob Marleys historie er almindeligt kendt og fordi det mere er det overordnede fredsbudskab end selve handlingen, der er temaet for filmen. Som altid i film der er "based on a true story" er ikke alt der sker i filmen i fuld overensstemmelse med sandheden. I virkelighedens skudattentat var det for eksempel kun Marley, Rita og Taylor, som bliver ramt af skud, og Marleys kræftsygdom var ikke spor sjælden - i hvert fald blandt sorte.

Filmen bliver i høj grad båret af Kingsley Ben-Adir i rollen som Bob Marley. Inden optagelserne brugte han angiveligt et helt år på at lære sig Marleys særlige patois og måde at bevæge sig på, og han er overbevisende både i dramatiske scener og som performer, hvor han troværdigt gengiver Marleys elastiske dans. Desværre er der meget andet i filmen, som ikke fungerer særlig godt. Scenerne følger hurtigt hinanden uden at man rigtig får fodfæste, og en masse tid bliver spildt på efter min mening ligegyldige tilbagevendende drømmesyn, hvor Marley som barn ved en brændende majsmark bliver konfronteret med en rytter, som måske, måske ikke, er Marleys far, som døde da drengen var ti, uden at have fyldt meget i hans eller moderens liv. Det virker som et overflødigt kunstnerisk greb i en ellers nøgtern realistisk film, og tiden kunne være blevet bedre brugt til at fortælle noget mere reelt om Marley og hans samtid.

Se filmen for Ben-Adirs skuespil og for sangene, som stadig står stærkt efter næsten et halvt århundrede. Hvis du vil vide mere om Bob Marley, er det nok bedre at ty til en af dokumentarerne om ham.