Gangs of London Sæson 1 (2020–)

"Grr, men". Obskønt velkoreograferede slåskampe med hænder, kniv, pistol, maskingevær og håndgranater.

Alle bander slår hinanden ihjel ført af et ultratyndt plot. Skulle, jep, have været et Playstation spil.

9½ time? De gik forbløffende hurtigt og mange af de her kampe var på højde med The Raid: Redemption, Collateral, Dredd og hvor der ellers prygles igennem.

Meget sadistisk og med specialoptrin til horror-folket.

Gode ansigter. Velfotograferet.

Fra sofarækken råbte de:

Plottet er rimelig almindeligt, set mange gange før. Gangsterchefen bliver dræbt  - hvem gjorde det? - tronen er ledig - alle slås om magt og penge - politi på sporet. OK og ret velspillet.
Men actionscenerne i de to første afsnit! Pub-slagsmål mod grimme albanere, helten bevæbnet med en dartpil. Av! Sindssygt velkoreograferet og hårdt. det samme gælder en kamp mod en grim bøf med en kødøkse og gummistøvler. Det vildeste angreb med automatvåben og håndgranater. Av igen! Det er adrenalin på The Raid-niveau!

Gareth Evans giver det klassiske plot den B-film-behandling, det fortjener - og det er meget sjovere og mere fornøjeligt end endeløse "pæne" britiske gangsterserier.

Lidt for meget sadisme mod små fisk, men OK, det tager vi med.

Serien er klart bedst, når Gareth Evans instruerer, dvs. piloten (på tv2play opdelt i de to første afsnit) samt det forrygende Siege-afsnit med traveller-kongen og de brutale danskere. Ormen i såret er min favorit. Det kan jeg sagtens gense. Resten er ikke videre overbevisende plot, intriger, dialog, ansigter og lurende cello-musik pebret med en række sadistiske, mindre originale og korte voldsoptrin [...] Derudover er der ALT for mange flashbacks, tidssammenrod, dad issues og knuste spejle.

Serien er minimalt bedre end den gennemsnitlige gangsterserie. Men action-arbejdet i især Siege-afsnittet (S01E05) er verdensklasse!

Anmeldelse: The Raid: Redemption

5 ud af 5 gennempryglede håndlangere. Årtiets bedste kampsportsfilm. Panserne skal anholde narkobaronen. Han bor dog på 30. sal og sender horder af håndlangere ned i hovedet på de stakkels politfolk, der så må prygle, snitte, hakke og skyde sig vej...

Anmeldelse: Collateral

4½ ud af 5 lejemordere. Michael Mann rammer ikke plet hver gang. Jeg var skuffet over både "Miami Vice" og "Public Enemies", men et gensyn med "Heat" og "Collateral" har igen anbragt Mann på min instruktør-toptiliste. Især den sidste slog benene væk under...

Anmeldelse: Dredd

4 ud af 5 strenge dommere. Den fulde ære for, at denne ret så ligegyldige B-film ender som et banebrydende mesterværk, tilfalder cinematografen Anthony Dod Mantle (ham, der fik mig til at give Triers makværk "Antichrist" én stjerne i stedet for nul), der her...