Føreren og forføreren (2024)

Filmen følger Joseph Goebbels i hans sidste syv år ved Hitlers side. Mens Hitler er på sin magts højdepunkt, er Goebbels iscenesætteren af heilende folkemængder og antisemitiske film som 'Jud Süß' og 'Der ewige Jude', som forbereder folket på masseudryddelsen af jøderne. Efter nederlaget ved Stalingrad og den stadig mere håbløse situation i slutningen af 1944 planlægger Goebbels (Robert Stadlober) sit mest radikale propagandaprojekt: Hitlers standhaftige undergang, mordet på sine fem børn og sit eget og konens selvmord.

Selv om filmen i starten med skilte fortæller os, at vi kommer til at se hidtil skjulte oplysninger som alle bør kende, er der intet nyt i den. Hvis man er interesseret i Det Tredje Riges historie, bliver man langt klogere af at se eksempelvis 'Hitler and the Nazis: Evil on Trial' på Netflix.

Nazismens æstetik gør sig altid godt på det hvide lærred, og vi får et flot dokudrama centreret om propagandaministeren, hans forførelse af det tyske folk ─ plus hans private eskapader og store ægteskabelige krise. Som sædvanlig er der ingen af skuespillerne, der ligner de koryfæer, de skal forestille (Himmler, Göring, Speer og andre), hvilket er et minus, når der som her skiftes direkte mellem dokumentarklip og nye optagelser, så man ikke kan undgå at studse over forskellen.

Undtagelsen er Fritz Karl, der er tæt på at ligne Hitler. Han mangler til gengæld Førerens legendariske karisma. Og igen har man valgt en skuespiller med mørke øjne, selv om et af Hitlers karakteristika var hans klare blå blik. Jeg fatter ikke, at man ikke kan finde ud af at bruge farvede kontaktlinser.

Anmeldelse: Hitler and the Nazis: Evil on Trial (dokumentar)

4½ ud af 5 verdenskrige. Der ligger masser af dokumentarfilm om nazitiden på diverse streamingkanaler, især Prime, men den her (på Netflix) er den bedste, jeg endnu har set.  Dokumentarklippene suppleres med dramatiske rekonstruktioner, men det hele er ganske...