Sådan får du billig mobil- og datadækning udenfor EU

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 13. oktober 2024 - 14:51 [0]

En tur til USA med dit vanlige mobilabonnement kan betyde 12 kr. pr. minuts snak og 75.000 kroner pr. GB data. Det kan heldigvis gøres meget billigere.

Når man kommer udenfor Europa, er teleselskaberne nådesløse.

Som jetsettende succesdirektør med kunder i tre verdensdele, tager jeg frisk min mobil med på rejser.

Mit vanlige teleselskab står naturligvis på spring for at flå mig for både minutter og data, når jeg er udenfor Europa.

I USA beder de pt. om

  • 12 kr. pr. minut
  • 4 kr. pr. sms og
  • 75 kr. pr. MB (altså 75.000 kr. pr. GB!).

Men det griseri kan man forhindre dem i på ca. tre måder.

1. Køb et e-sim-kort«

Med e-sim-mulighed, kan man som regel hjemmefra finde et elektronisk SIM-kort, der gør det billigt at telefonere og bruge data i det land eller den region, man rejser til.

Skal man til de lidt mindre populære rejselande (eller regioner), kan man formentlig finde et e-sim-kort og abonnement, der ikke er så grotesk dyrt som ens danske abonnement eller de omtrent altid ukonkurrencedygtige gammeldaws SIM'er købt i lufthavn eller kiosker.

Men e-sim er sjældent den billigste løsning og ikke alle mobiler understøtter dem.

Her en liste over mobiler, der understøtter e-sim. Det er generelt nyere topmodeller. Airalo er så et godt eksempel på en udbyder, der sælger tidsbegrænsede e-sim-kort til lande, regioner og (næsten) hele verden.

2. Køb et solidt udenlandsabonnement«

Landets bedste tilbud på superudenlandstelefoni- og data.

3LikeHome giver i skrivende stund samme lave pris i Danmark, Europa, Nordamerika (alle tre lande) og en stor del af Asien og Mellemøsten. Med fri tale og 25 superudenlandske GB pr. måned. Til kun 160 kroner!

Skal man til nogle af de ca. 45 dækkede lande udenfor Europa, er det klart det bedste køb.

Jeg har brugt det med fornøjelse i både Canada og USA.

Telenor og Yousee har ca. 10-15 lande udenfor Europa med i deres typisk mere pebrede abonnementer.

 

3. Den udenlandske datapakke«

De fleste mobiler har plads til to SIM-kort og det er let at vælge hvad de skal bruges til.

Datapakker er en mulighed. Med en datapakke som fx. Oister Travel falder 20 GB i USA fra en listepris på 1,5 millioner kroner til 79 kroner.

Men datapakker er en farlig løsning.

For hvad sker der, hvis du kommer lidt for tæt på grænsen til Canada eller Mexico og har tændt for roaming på din mobil? Helt rigtigt: listepris.

Hvad sker der, hvis du bliver ringet op eller skal ringe hjem: listepris!

Det kan lade sig gøre, at rejse langt udenlands med kun en datapakke til beskyttelse.

Men det kan som regel ikke anbefales.

Konklusion«

3LikeHome medmindre du har et meget specielt behov.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.