Ringenes herre: Magtringene, sæson 2 (2022)

Den første sæson af Magtringene, Amazon Prime Videos prequel til Ringenes herre baseret på dennes appendikser, fik en ret blandet modtagelse af publikum, blandt andet fordi den tog sig nogle friheder med oplægget - men det samme kunne siges om Peter Jacksons filmatiseringer af Ringenes Herre og ikke mindst Hobbitten, uden at det gik ud over karakteren på IMDb. Jeg synes at den ret skrappe kritik af sæson 1 var uretfærdig, selvom blandt andre Niels Søndergaard er uenig med mig. Nu har jeg så set sæson 2, og efter min mening burde den få al kritikken til at forstumme (selvom jeg godt ved at det ikke vil ske).

Første sæson sluttede med at de tre magiske elverringe blev smedet af elversmeden Celebrimbor med hjælp fra den gådefulde Halbrand, og vi fik også til sidst afslører hvor Sauron havde gemt sig siden hans formodede død. Fokus i denne sæson er på hvordan Sauron i en ny forklædning manipulerer Celebrimbor til at smede syv ringe til dværgenes herrer og menneskenes konger, men vi følger også en række andre samtidige narrativer. I øriget Númenor kæmpes en magtkamp mellem den retmæssige tronarving Miriel og den ambitiøse Pharazôn; i landet Rhûn mod øst prøver to hobbitter at hjælpe den mystiske, himmelfaldne Fremmede til at finde sin skæbne; i dværgenes rige Khazad-Dûm får en katastrofe den aldrende konge Durin II til at søge nye veje til at bringe lys til den underjordiske by; I Lindon er Galadriel og Elrond uenige om hvorvidt man kan stole på elverringene; i Mordor søger den mørkeramte elver Adar at samle en orkhær, og den unge Isildur må kæmpe for at overleve i Sønderlands ødemark efter første sæsons katastrofale vulkanudbrud og støder på flere overlevende, blandt andre elverbueskytten Arondir og drengen Theo. Der er meget at holde styr på, men hvert afsnit begynder med hjælpsomme referater af hvad der hidtil er sket, og Prime Video har også lagt et referat af hele sæson 1 op, og det hjælper.

Sæsonen otte afsnit er på omkring en time hver, så sæsonen er altså omtrent lige så lang som Jacksons tre Ringenes herre-film tilsammen, men den virker ikke for lang, I de første mange afsnit er vægten lagt på intriger, magtkampe og Saurons manipulation af snart sagt alle og enhver, og det giver en knugende spænding, der varsler at noget må springe i luften til sidst, og det gør det også (næsten bogstaveligt) i sæsonens sidste tre afsnit, hvor der er action nok til at tilfredsstille de, der sætter pris på den slags. Mange af sæsonens konflikter bliver forløst, men andre venter forude i de næste sæsoner, hvoraf der er planlagt i alt (mindst) fem. Jeg håber at vi får lov til at se serien til ende, men det er langt fra en sikkerhed i disse streaming-tider, hvor et lille hik i seertal kan få direktørerne til at stoppe serier, uanset hvor gode anmeldelser de får. Jeg var i hvert fald godt underholdt af denne anden sæson, som jeg synes står stærkere end den første - og selv kritikerne må indrømme at Magtringene er ualmindelig flot.

Anmeldelse: Lord of the Rings: The Rings of Power, første sæson.

2½ ud af 5 skæve elverskud. Det lader til, at de fleste af pengene til verdens angiveligt dyreste tv-produktion er gået til teknikken, for resultatet er en sindssygt flot cgi-extravaganza, men hvad nytter det, når man så samtidig har grovsparet på lønninger...