Konklave (2024)

I skrivende stund har vi for nylig oplevet et valg til det, som mange kalder verdens mest magtfulde position, USA's præsident; en valgkamp fuld af intriger, rævekager, bagvaskelse og korruption. Nogle vil dog mene at en anden position er mere magtfuld, nemlig overhovedet for den katolske kirke - paven. Men hvad foregår der egentlig, når en ny pave skal vælges? Er valgkampen lige så beskidt som når der skal vælges en amerikansk præsident? I det store og hele, hvis man skal tro denne film, som er baseret på en roman af Robert Harris, som også har skrevet den filmatiserede Fatherland om en alternativ nutid, hvor nazisterne vandt Anden Verdenskrig.

Ralph Fiennes spiller Fader Lawrence, dekan for kardinalerne, de øverste præster i den katolske kirke: Blandt deres opgaver er at vælge en ny pave fra deres egne rækker, når den gamle dør. Det er ikke nogen let opgave for Lawrence at lede konklavet, hvor paven skal vælges, for ikke alle kandidater virker lige velegnede, trods deres popularitet. Der er bland andre den afrikanske kardinal Adeyemi, som er åbenlys homofob, den krigerisk konservative kardinal Tedesco, den  ærgerrige og muligvis korrupte kardinal Tremblay (John Lithgow), den reformvenlige men svage kardinal kardinal Bellini (Stanley Tucci) og den mystiske Benitez, som dukker op i sidste øjeblik og påstår at han er blevet hemmeligt udnævnt som kardinal af den nu afdøde pave. Der sker også dramatiske ting uden for det afsondrede konklave, som trænger sig på.

Fader Lawrence tager sin opgave alvorlig, i en grad så at han leger detektiv for at finde ud af om kandidaterne gemmer på noget skidt, som kan føre til senere skandaler. Og bar den gamle pave på nogle hemmeligheder? Det kommer der en spændende (og billedmæssigt flot) film ud af, i høj grad båret af Ralph Fiennes' følsomme skuespil. Hvis denne rolle ikke indbringer ham den Oscar, han så længe har fortjent, er der ikke nogen retfærdighed til. Om pavevalg foregår præcis som beskrevet, skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed, men ud fra hvad jeg har kunnet læse, virker det som om forfatterne holder sig inden for rammerne af det plausible. Dog virker det for mig som om Fader Lawrence ret ofte bryder reglen om total mangel på kontakt med omverdenen; noget som ellers er forbeholdt tre funktionærer, og dekanen er ikke en af disse. Det er dog en detalje, som ikke bør afholde nogen fra at se denne spændende film. Min eneste anke er at meget af det, der sker, er forudsigeligt, men der bliver dog gemt nogle ægte overraskelser til slutningen.